Tilbage
1

Komitéens rolle

Gå til afsnit
De officielle Golfregler
Udskriv Regel
1
Komitéens rolle
1
Komitéens rolle
Golfreglerne definerer Komitéen som den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen. Komitéen er afgørende for, at spillet udføres korrekt. Komitéen er ansvarlige for at styre det daglige spil på banen eller for en specifik turnering, og den bør altid handle på en måde, der understøtter Golfreglerne. Denne del af den Officielle Guide til Golfreglerne giver vejledning til Komitéer i at opfylde denne rolle. Mens mange af en Komités opgaver specifikt drejer sig om at afholde organiserede turneringer, er en anden vigtig del af komitéens opgaver relateret til ansvaret for banen under almindeligt og dagligdags spil.
A

Almindeligt spil

Selv når der ikke afvikles turneringer, er det vigtigt for komiteen at sikre, at Golfreglerne kan følges af spillere, der spiller private runder eller egne turneringer. Denne type spil kaldes almindeligt spil i alle procedurer for Komitéen. Under almindeligt spil er Komitéens struktur ofte mere uformel end i turneringer, og i mange tilfælde vil Komitéens ansvar blive delegeret til eller gennemført af en eller flere klubrepræsentanter, såsom Pro’en, manageren/sekretæren eller en anden ansat/frivillig i klubben. Komitéens opgaver omfatter:
  • Sikre, at banen er markeret korrekt (Afsnit 2),
  • Etablering af lokalregler for almindeligt spil (Afsnit 3),
  • Etablering og håndhævelse af retningslinjer for spilletempo og Kodeks for god opførsel (Afsnit 4A),
  • Vurdere, hvornår spillet skal suspenderes på grund af vejrforhold eller andre forhold (Afsnit 4B), og
  • Hjælpe spillere med Golfreglerne, når de har et spørgsmål vedrørende almindeligt spil (Afsnit 4C).
B

Turneringer

Når Komitéen er ansvarlig for en turnering, har den opgaver før, under og efter spil for at sikre en velfungerende udførelse af turneringen i henhold til Reglerne. De ressourcer, der er til rådighed for en Komité, vil variere afhængigt af klubben eller turneringsniveauet, og derfor vil en Komité måske ikke kunne gennemføre enhver anbefalet praksis. Hvor dette er tilfældet, skal Komitéen prioritere sine opgaver for hver turnering. Perioden, før turneringen begynder, er uden tvivl den vigtigste for at sikre en velfungerende gennemførelse af turneringen. Komitéens opgaver kan i denne periode omfatte:
  • Fastlæggelse af turneringsbetingelserne (Afsnit 5A),
  • Gennemgang og justering af banemarkeringer (Afsnit 5B),
  • Gennemgang af lokalreglerne og evt. etablering af yderligere lokalregler (Afsnit 5C)
  • Fastlægge deltagerbetingelser for Para-golfspillere for brug af Regel 25 (Afsnit 5D),
  • Definere om og hvor spillerne må øve på banen (Afsnit 5E),
  • Fastlæggelse af de teesteder og hulplaceringer, der skal anvendes (Afsnit 5F),
  • Etablere og offentliggøre lodtrækningen for hulspil eller startlisten for grupper i slagspil og starttiderne (Afsnit 5G),
  • Fastlæggelse af spilletempo og Kodeks for god opførsel (Afsnit 5H og 5I), og
  • Forberedelse af materialer til spillere og dommere (Afsnit 5J).
Når turneringen er startet, er Komitéen ansvarlig for at sikre, at spillerne har de oplysninger, der er nødvendige for at spille i henhold til Reglerne og hjælpe dem med at anvende Reglerne:
  • Gøre information tilgængelig for spillerne, så de er opmærksomme på alle anvendelige lokalregler, spilletempo eller kodeks for opførsel, samt andre vigtige oplysninger, såsom hvilke teesteder der skal bruges og hvor hullerne er placeret (Afsnit 6A),
  • Starte matcher og grupper til tiden (Afsnit 6A),
  • Sikre, at banen er korrekt sat op, markeret og vedligeholdt (Afsnit 6B),
  • Tilbyde Regelhjælp til spillere (Afsnit 6C),
  • Håndhæve retningslinjerne for spilletempoet (Afsnit 6D),
  • Afbryde spillet på grund af vejr eller andre forhold og derefter bestemme, hvornår spillet skal genoptages (Afsnit 6E),
  • Anvise et område for spillere til at indrapportere resultaterne af en match eller aflevere scorekort i slagspil (Afsnit 6F),
  • Validere alle scores fra runden i slagspil (Afsnit 6F), og
  • Etablere og offentliggøre eventuelle grupperinger og starttider for spillere, hvis der er yderligere runder, der ikke tidligere er offentliggjort (Afsnit 6G).
Når spillet er afsluttet, omfatter Komitéens opgaver:
  • Afklare enhver delt placering i slagspil (Afsnit 7A)
  • Bekræftelse af de endelige resultater og afslutning af turneringen (Afsnit 7B),
  • Tildele alle præmier (Afsnit 7C) og
  • Håndtere eventuelle problemer, der opstår efter turneringen er afsluttet (Afsnit 7D).
UNDERSØG MERE
Afsnit 2Banemarkering til almindeligt spil
Markering af banen og fornyelse af markeringer efter behov er en løbende opgave, som Komitéen er ansvarlig for. En korrekt markeret bane giver en spiller mulighed for at spille efter Reglerne og hjælper med at eliminere forvirring for spillerne. For eksempel kan en spiller ikke vide, hvordan man skal fortsætte, hvis en sø (strafområde) ikke er markeret.
Læs afsnit