Før turneringen

De ressourcer, der er til rådighed for en Komité, vil variere afhængigt af klubben eller turneringsniveauet, og derfor vil en Komité måske ikke kunne gennemføre enhver anbefalet praksis. Hvor dette er tilfældet, skal Komitéen prioritere sine opgaver for hver turnering. Perioden før turneringen begynder, er uden tvivl den vigtigste for at sikre en velfungerende gennemførelse af turneringen. Komitéens opgaver i denne periode omfatter:

Opsætning af turneringsbetingelserne

Turneringsbetingelserne bestemmer opbygningen af hver turnering, herunder hvem der kan deltage, hvordan man tilmelder sig, hvornår turneringen finder sted og formatet af turneringen, samt hvordan lige resultater afgøres. Det er Komitéens ansvar at:

Angive klare og præcise vilkår for hver turnering.
Gøre disse vilkår tilgængelige for spillerne forud for turneringen.
Fortolke vilkårene, hvis der opstår spørgsmål.

Medmindre der er særlige omstændigheder, bør Komitéen undgå at ændre turneringsbetingelserne, når turneringen er begyndt. Det er hver spillers ansvar at kende og følge turneringsbetingelserne. Overvejelser om turneringsbetingelser og eksempler på sådanne kan findes enten på danskgolfunion.dk under menuen Turnering eller på RandA.org.

(1)

Deltagerbegrænsning

Komitéen kan opstille betingelser, der begrænser, hvem der er berettiget til at deltage i turneringen. a. Krav om køn En konkurrence kan begrænses til spillere af et bestemt køn. b. Aldersgrænser En turnering kan være begrænset til spillere inden for en bestemt aldersgruppe. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at angive den dato, hvor spillerne skal være den anførte alder. Nogle eksempler er:

For en juniorturnering, hvor spillerne ikke må være ældre end 18, kan turneringbetingelserne angive, at en spiller ikke må fylde 19 i det år, turneringen afholdes. For en seniorturnering, hvor spillerne skal være 50 år eller ældre, kan turneringbetingelserne angive, at en spiller blot skal have nået sin 50 års fødselsdag inden årets udgang.

c. Amatørstatus En turnering kan være begrænset til kun amatører, kun professionelle eller tillade alle spillere at konkurrere mod hinanden. Når en turnering er åben for alle spillere, bør Komitéen forud for turneringen bede spillerne om at identificere deres status (for eksempel “amatør”), eksempelvis på en tilmeldingsformular. d. Handicapbegrænsninger Komitéen kan fastsætte begrænsninger for handicaps, der er berettiget til deltagelse eller brug i en turnering. Disse kan omfatte:

Opsætning af øvre eller nedre grænse for handicap.
I holdformater, f.eks. Foursome eller Four-Ball:
- Begrænsning af den maksimale forskel mellem partneres handicap. Komitéen kan også vælge at sætte et maksimum for spilleren med det højere handicap, eller
- Begrænse partnernes maksimale, samlede handicap. Komitéen kan også vælge at sætte et lavere handicapgrænse for, hvornår en eller begge spillere opfylder kravet.
For en turnering med flere runder, der spilles over én eller flere dage, angive om hver spiller skal spille hele turneringen med handicappet fra den første turneringsdag, eller om spilleren skal bruge sit reviderede handicap for hver runde. Det anbefales, at spillerens handicap bevares uændret mellem runderne.

e. Bopæl og medlemskabsstatus Komitéen kan begrænse adgangen til spillere, der bor i eller er født i et bestemt område, land eller andet geografisk område. Komitéen kan også kræve, at alle spillere er medlemmer af en bestemt klub, organisation eller golfunion.

(2)

Betingelser for deltagelse og datoer

Tilmeldingsproceduren og start- og slutdatoen for tilmelding skal specificeres. Eksempler inkluderer:

Metode for tilmelding, såsom online, indsendelse af en formular via post eller indtaste navn på et ark inden for en given tid før spillerens starttidspunkt.
Hvordan og hvornår et turneringsgebyr skal betales.
Hvornår tilmelding skal være modtaget. Komitéen kan stoppe med at acceptere tilmeldinger på en bestemt dato eller give spillerne mulighed for at tilmelde sig helt til selve turneringsdagen.
Beskrivelse af proceduren, der skal bruges til at bestemme feltet, når turneringen overtegnes, såsom først til mølle, via en kvalifikation eller baseret på laveste handicap.

(3)

Spilleformer, inklusiv spillehandicapjustering

Følgende punkter i forhold til turneringsformatet skal specificeres, hvor det er nødvendigt:

Spilledatoer – eller hvis det er en hulspilsturnering over en længere periode – den sidste dato, hvor hver kamp skal være afviklet.
Spilleform (for eksempel hulspil, slagspil eller slagspil, der går over i hulspil).
Antal og rækkefølge af huller på en runde.
Antal runder, herunder om der vil være et cut.
Hvis der skal være et cut: Hvornår sker det, hvordan afgøres lige resultater for at gå videre, og hvor mange spillere fortsætter til senere runder.
Hvilke teesteder skal bruges. I handicap-turneringer kan komitéen specificere, hvilke teesteder alle spillere skal bruge, eller om brugen af teesteder er baseret på spillerens handicap, køn og/eller alder. Alternativt kan komitéen tillade hver spiller at vælge, hvilke teesteder de vil spille fra.
Slagtildeling, f.eks. rækkefølgen af huller, hvor tildelte handicapslag skal gives eller modtages.
Om der skal være flere flights eller startlister, og hvordan de vil være organiseret, se Afsnit 5G (1).
Hvilke præmier vil blive uddelt (herunder eventuelle begrænsninger for berettigelse til at modtage). For turneringer med amatørspillere bør Komitéen sikre, at præmier for amatører er tilladt i henhold til Amatørreglerne.

(4)

Betingelser for andre spilleformer

a. Alternative scoringsmetoder Når spilleformen er Stableford, Maksimum Score eller Par/Bogey, kan det være nødvendigt, at turneringsbetingelserne specificerer et særligt grundlag for, hvordan point vil blive scoret eller det maksimale antal slag, som en spiller kan bruge på hvert hul. b. Stableford Stableford er en form for slagspil, hvor point tildeles til en spiller for hvert hul ved at sammenligne spillerens score med den fastsatte score for hullet. Den fastsatte score er par, medmindre Komitéen fastsætter en anden score (se Regel 21.1b). Hvis Komitéen beslutter sig for at fastsætte en anden score, kan den skrives ind i turneringsbetingelserne som bogey, birdie eller en anden fastsat score. c. Maksimum score Når spilformen er Maksimum score, bør turneringsbetingelserne angive det maksimale antal slag, en spiller kan bruge på hvert hul (se Regel 21.2). Maksimum kan sættes på en af følgende måder:

I forhold til par, f.eks. to gange par,
Et fastsat antal, såsom 8, 9 eller 10, eller
I forhold til spillerens handicap, for eksempel netto dobbelt bogey.

Når man overvejer, hvilket maksimum, der skal fastsættes for en turnering med maksimum score, bør Komitéen overveje følgende:

Maksimum par for hullerne, der spilles. For eksempel kan det for en par 3 bane være hensigtsmæssigt at fastsætte en maksimum score pr. hul til at være 6; men hvis der er par 5 huller på banen, ville det ikke være hensigtsmæssigt at have en fast score for hullerne så lav som 6.
Niveauet for de deltagende spillere. I en begynderturnering bør maksimumscoren eksempelvis give spillerne en rimelig mulighed for at færdigspille hullerne, men samtidig være på et niveau, hvor det opmuntrer spillerne til at samle op, når de har haft tilstrækkeligt besvær på hullet.
Om scores skal indsendes til handicapformål. Hvor Komitéen ønsker, at en konkurrence skal være handicaptællende, bør den maksimale hulscore ikke sættes lavere end netto dobbelt bogey.

d. Par/Bogey Når spilleformen er Par/Bogey, skal turneringsbetingelserne angive den fastsatte score, som spillerens score på et hul sammenlignes med for at bestemme, om spilleren vinder eller taber et hul. For en Par-turnering vil den fastsatte score normalt være par, og for en Bogey-turnering vil den fastsatte score normalt være bogey (en over par). e. Andre spilleformer Der er mange andre former for spil, såsom Scramble og Greensome. Se Afsnit 9 og/eller RandA.org for mere information om disse og andre spilleformer. Holdturneringer Når spilleformen indebærer en holdkonkurrence, bør Komitéen overveje, om der er behov for yderligere turneringsbetingelser. Eksempler inkluderer:

Eventuelle begrænsninger for holdkaptajner eller rådgivere (se Standard lokalregler Afsnit 8H).
I Hulspil:
- Rækkefølgen for holdopstillingen, for eksempel om spillerne sættes op i handicaporden, eller om holdkaptajnen bestemmer rækkefølgen.
- Om delte matcher accepteres, eller om der skal spilles, indtil en vinder er fundet.
- Antallet af point, der opnås for at vinde eller halvere en match.
- Hvordan vinderen findes i turneringer med flere hold, og hvor flere hold står lige ved afslutningen af turneringen.
- Hvis nogle matcher er afsluttet, mens andre ikke kan gennemføres på den arrangerede dag på grund af dårligt lys eller vejr, bør turneringsbetingelserne præcisere, hvordan de færdige og uafsluttede kampe behandles. Eksempelvis kunne Komitéen anse færdige matcher som spillede og uafsluttede matcher som halverede, eller som at skulle afvikles på et senere tidspunkt. Eller, om alle kampe skal spilles igen, og at hvert hold frit kan ændre sit oprindelige hold.
- Eller, om resterende matcher skal spilles færdig, når et hold har vundet kampen eller turneringen.
Beslutte, hvad resultatet af en individuel match skal være, hvis én eller flere spillere ikke kan starte eller må stoppe matchen af en eller anden grund (såsom sygdom). For eksempel kan komitéen beslutte, at resultatet af en sådan match skal være delt eller bliver vundet af modstanderen. Hvis ups eller downs skal tages i betragtning til sammenligningsformål, kan komitéen beslutte at angive en score for en match, for eksempel 6&5.
I slagspil:
- Antallet af scores, som tæller til holdets samlede score.
- Om de scores, der skal tælle, er baseret på 18 huller eller hul-for-hul.
- Hvordan en uafgjort stilling i den samlede kamp bliver afgjort, for eksempel ved et omspil, en metode til at sammenligne scores (se Afsnit 5A(6)) eller overveje at anvende scores, der er set bort fra.

(5)

Hvornår scorekort er afleveret

I slagspil holder Regel 3.3b spillere ansvarlige for at sikre nøjagtigheden af deres hulscores og for straks at aflevere scorekortet til Komitéen ved afslutningen af runden. Komitéen bør fortælle spillere, hvor scorekort skal afleveres, have nogen til rådighed for at løse eventuelle problemer, som spillerne måtte have med Reglerne og godkende scorerne. Når det er muligt, skal der stilles et roligt, privat område til rådighed for spillere, der skal bruge det til at kontrollere scorekortene, tale med et medlem af Komitéen om nødvendigt og aflevere deres scorekort. a. Angiv, hvornår et scorekort anses for afleveret Komitéen bør angive, hvornår scorekortet anses for afleveret. Valgmulighederne omfatter:

Definere området for aflevering af scores og tillade en spiller at foretage ændringer på sit scorekort, indtil spilleren har forladt dette område. Det vil betyde, at selvom spilleren har afleveret scorekort til en dommer eller indtaster, kan der stadig foretages ændringer, mens spilleren er i det område.
Opstille en boks, hvor spilleren at aflevere scorekortet, i hvilket tilfælde det anses for afleveret, så snart spilleren lægger det i kassen. Denne metode giver ikke en spiller så stor beskyttelse mod at aflevere et forkert scorekort, men det kan være den bedste metode, når der er begrænsede ressourcer til rådighed, eller mange spillere slutter på samme tid (for eksempel, når der er en gun-start).

b. Anmode spillerne om at give anden information på scorekortene Komitéen kan kræve, at spillerne anfører deres handicap på scorekortet (Standard Lokalregel L-2). Komitéen kan anmode om, at spillerne hjælper Komitéen med at udfylde scorekort-relaterede opgaver, der er Komitéens ansvar. Komitéen må ikke pålægge en straf til en spiller i henhold til Golfreglerne, hvis spilleren undlader at efterkomme disse anmodninger eller begår en fejl ved at gøre det, men Komitéen kan fastsætte en disciplinær sanktion for en spiller, der gentagne gange ikke efterkommer en sådan anmodning. Eksempelvis kan Komitéen anmode spillerne om at:

Lægge scorerne sammen eller i en Four-Ball-turnering bestemme den score, der tæller for siden.
Indtaste de scorede point for hvert hul på scorekortet i Stableford.
Indtaste, om hullet blev vundet, tabt eller halveret i Par/Bogey.
Indtaste specifikke detaljer på scorekortet, f.eks. navn, dato og navn på turneringen.

På samme måde kan Komitéen anmode om, at spillerne hjælper Komitéen ved at indtaste deres scores i et computersystem ved afslutningen af runden, men der er ingen straf efter Golfreglerne, hvis spilleren ikke overholder denne anmodning eller begår en fejl i at gøre det. Men Komitéen kan fastsætte en disciplinær sanktion, for eksempel i et Kodeks for god opførsel, for en spiller, der gentagne gange ikke overholder en sådan anmodning.

(6)

Hvordan lige resultater afgøres

I hulspil og slagspil kan turneringsbetingelserne bruges til at ændre måden, hvorpå lige resultater afgøres. a. Hulspil Hvis en match er lige efter det sidste hul, bliver matchen forlænget et hul ad gangen, indtil der er en vinder (se Regel 3.2a (4)), medmindre turneringsbetingelserne angiver andet. Turneringsbetingelserne skal angive, om kampen kan ende lige, eller om omspilsmetoden afviger fra den, der er angivet i Regel 3.2a (4). Valgmulighederne omfatter følgende:

Matchen slutter lige,
Matchen forlænges ved at starte på et andet hul end det første hul, eller
Der vil være omspil over et fast antal huller (for eksempel 9 eller 18 huller).

I en handicap-match skal slagtildelingen, som bestemt af Komitèen, anvendes til at bestemme, hvor handicapslag skal gives eller modtages på de ekstra huller, medmindre turneringsbetingelserne angiver andet. Et lige resultat i en match bør ikke afgøres af et slagspils-omspil. b. Slagspil Turneringsbetingelserne skal angive, om en turnering kan ende i et lige resultat, eller om der vil være et omspil, eller sammenligning af scorekort for at bestemme vinderen og andre placeringer. Et lige resultat i slagspil bør ikke afgøres af en match. c. Omspil i slagspil Hvis der skal være omspil i slagspil, skal turneringsbetingelserne fastsætte følgende:

Når omspil afvikles, om det eksempelvis starter på et bestemt tidspunkt, så hurtigt som muligt efter den sidste gruppe er færdig, eller på et senere tidspunkt.
Hvilke huller vil blive brugt til omspil og i hvilken rækkefølge, de spilles.
Antallet af huller, som omspillet afvikles over, om det eksempelvis vil være et hul-for-hul omspil, eller over en længere periode såsom 2, 4 eller 18 huller, og hvad der skal gøres, hvis stillingen stadig er lige.
Hvis et omspil i en handicapturnering i en almindelig form for slagspil spilles over færre end 18 huller, skal antallet af spillede huller bruges til at bestemme antallet af slag, der skal fratrækkes. Hvis et omspil eksempelvis er over et hul, skal en-attendedel af handicappene trækkes fra scorerne for omspilshullet. Handicapslagsdecimaler bør anvendes i overensstemmelse med regler eller anbefalinger i Handicapsystemet^TMeller andre anbefalinger, der gælder i det pågældende land.
Ved omspil i handicapturneringer, hvor handicapnøglerne anvendes, f.eks. Four-Ball, Par/Bogey eller Stableford-turneringer, skal de tildelte slag anvendes på omspilshullerne, som de blev tildelt til turneringen ved at bruge handicapnøglerne.
Spillere skal kun aflevere et scorekort fra omspillet, hvis udvalget uddeler dem til spillerne.

d. Sammenligne scorekort (også kendt som den matematiske metode) Hvis et omspil ikke er muligt eller ønskeligt, kan turneringsbetingelserne angive, at eventuelle lige resultater afgøres ved sammenligning af scorekort. Selv når vinderen af en turnering skal afgøres af et omspil, kan andre placeringer i turneringen afgøres ved sammenligning af scorekort. Metoden til sammenligning af scorekort bør også fortælle, hvad der vil ske, hvis denne procedure ikke frembringer en vinder. Én metode til sammenligning af scorekort er at udpege vinderen, baseret på den bedste score for sidste runde. Hvis spillerne, der er lige, har samme score for den sidste runde, eller hvis turneringen bestod af en enkelt runde, bestemmes vinderen på baggrund af scoren for de sidste ni huller, de sidste seks huller, de sidste tre huller og endelig det 18. hul. Hvis det stadig står lige, vil de sidste seks huller, tre huller og sidste hul i de første ni huller blive taget i betragtning. Hvis runden er mindre end 18 huller, kan antallet af huller, der anvendes til at sammenligne scores, justeres. Hvis denne proces ikke resulterer i en vinder, kan Komitéen anse turneringen for delt, eller alternativt udpege vinderen ved lodtrækning (såsom at kaste en mønt). At sammenligne scorekort er også kendt som den matematiske metode. Yderligere overvejelser:

Hvis denne metode anvendes i en turnering med flere startsteder, anbefales det, at “de sidste ni huller, de sidste seks huller osv.” er huller 10-18, 13-18, osv.
For handicapturneringer, hvor handicapnøglerne ikke er brugt, såsom individuelt slagspil, og hvor proceduren for “de sidste ni, sidste seks, sidste tre huller” anvendes, fratrækkes henholdsvis en halvdel, en tredjedel, en sjettedel, osv. af handicappet for de huller – og beregnet med en decimal. Handicapslagsdecimaler bør anvendes i overensstemmelse med regler eller anbefalinger i Handicapsystemet^TMeller andre anbefalinger, der gælder i det pågældende land.
I handicapturneringer, hvor handicapnøglerne anvendes, såsom Four-Ball slagspil, Par/Bogey eller Stableford turneringer, bør handicapslag anvendes i overensstemmelse med, hvordan de blev anvendt til turneringen.

(7)

Når resultatet af turneringen er endeligt

Det er vigtigt, at Komitéen i turneringsbetingelserne præciserer, hvornår og hvordan resultatet af turneringen er endeligt, da dette vil have indflydelse på, hvordan Komitéen vil løse eventuelle Regelspørgsmål, der opstår efter, at spillet er afsluttet i både hulspil og slagspil (se Regel 20). a. Hulspil Eksempler på, hvordan turneringsbetingelserne kan angive, hvornår resultatet af en match er endeligt:

Når resultatet er offentliggjort på en officiel scoretavle eller et andet udpeget sted, eller
Når resultatet er afleveret til en person, udpeget af Komitéen.

Hvis resultatet af en match er besluttet til at være endeligt, når resultatet er offentliggjort på en officiel scoretavle, kan udvalget tage ansvaret for at registrere vinderens navn på scoretavlen, eller Komitéen kan overgive det ansvar til spillerne. I nogle tilfælde vil den officielle scoretavle være en fremtrædende struktur, og i andre tilfælde kan det blot være et ark papir i golfshoppen eller i omklædningsrummet. I tilfælde, hvor en dommer er blevet udpeget af Komitéen til at ledsage en match, anses ingen meddelelse om resultatet af matchen fra dommeren på sidste green for at være den officielle meddelelse, medmindre det var anført som sådan i turneringsbetingelserne. b. Slagspil Eksempler på, hvordan turneringsbetingelserne kan angive, hvornår turneringen er afsluttet i slagspil omfatter:

Alle resultater er blevet offentliggjort på scoretavlen eller opslagstavlen,
Vinderne er blevet annonceret ved en præmieoverrækkelse, eller
Trofæet er blevet overrakt.

I en slagspilskvalifikation efterfulgt af hulspil bestemmer Regel 20.2e (2), at slagspilsdelen af turneringen er afsluttet, når spilleren har teet ud for at starte sin første match.

(8)

Ændring af turneringsbetingelserne, efter at turneringen er startet

Turneringsbetingelserne opstiller vilkårene for turneringen, og når turneringen er begyndt, bør turneringsbetingelserne kun ændres i meget specielle tilfælde. Et eksempel på en situation, hvor turneringsbetingelserne ikke bør ændres:

Da spillere starter en runde med forventningen om, at et bestemt antal huller skal spilles og kan tilrettelægge deres spil efter det, bør antallet af huller, der skal spilles i en runde, ikke ændres, når den runde er startet. Hvis dårligt vejr resulterer i at spillet bliver afbrudt, efter at alle spillere har gennemført 9 huller i en 18-hullers runde, bør Komitéen ikke offentliggøre resultaterne på baggrund af kun 9 huller.

Eksempler på situationer, hvor der er usædvanlige omstændigheder, og turneringsbetingelserne kan ændres:

Hvis omstændigheder som dårligt vejr påvirker antallet af runder, der kan spilles i den tid, der er til rådighed, kan antallet af runder, der skal spilles eller antallet af huller i nogen runder, der endnu ikke er startet, ændres for at imødekomme omstændighederne. Hvis disse omstændigheder på samme måde betyder, at det planlagte spilleformat ikke kan afvikles i den tid, der er til rådighed, kan turneringsformatet ændres.
Metoden til at afgøre lige resultater bør ikke ændres, medmindre der er usædvanlige omstændigheder. Hvis metoden til at afgøre lige resultater for en slagspilsturnering eksempelvis var angivet som et omspil hul-for-hul, men dårligt vejr betyder, at et sådant omspil ikke er muligt, kan Komitéen ændre metoden til sammenligning af scorekort (den matematiske metode).

(9)

Antidoping

Turneringsbetingelserne kan kræve, at spillerne overholder en antidopingpolitik. Komitéen skal skrive og fortolke sin egen antidopingpolitik, selv om vejledning i udviklingen af en sådan politik normalt kan ydes af det nationale forbund.

Markering af banen

Ved forberedelsen af en turnering skal Komitéen sørge for, at banen er korrekt markeret og opdatere eventuelle markeringer, der bruges til almindeligt spil, eller om nødvendigt ændre dem. Selvom der typisk ikke er nogen “rigtig” måde at markere en bane på, kan manglende eller mangelfuld mærkning føre til situationer, hvor en spiller ikke kan fortsætte efter Reglerne, eller at Komitéen bliver nødt til at træffe beslutninger under spillet, hvilket kan medføre, at spillerne behandles forskelligt. Afsnit 2 indeholder detaljerede vejledninger og anbefalinger om, hvordan man markerer banen til almindeligt spil, men det gælder ligeledes for turneringer, og Komitéen bør tage hensyn hertil, når de forbereder sig til turneringer. Når der foretages ændringer i banens markering til en turnering, skal Komitéen sikre, at disse tydeligt meddeles alle spillere, der regelmæssigt spiller banen, så de ikke uforvarende fortsætter ukorrekt. Udover oplysningerne i Afsnit 2 kan Komitéen overveje følgende punkter:

(1)

Out of bounds

Komitéen er ansvarlig for at sikre, at alle grænser er markeret korrekt. Det er god praksis at male en lille hvid cirkel rundt om bunden af en hvilken som helst hvid pæl eller anden grænsemarkering, så de – hvis de bliver flyttet under spil – kan returneres til deres oprindelige placering. Hvis linjer eller malede prikker bruges til at markere en grænse, skal de opfriskes, så de let kan ses. Lokalreglerne bør præcisere eventuelle grænser, der er defineret på andre måder end pæle eller hegn (se Standard lokalregel A-1).

(2)

Strafområder

Inden en turnering kan Komitéen ønske at revurdere mærkning af nogle eller alle strafområder.

Strafområder, der indeholder faste vandområder, bør ikke være en del af det generelle område, men deres afgrænsning kan justeres.
Andre strafområder kan fjernes eller tilføjes, eller deres afgrænsning ændres for at ændre sværhedsgraden af et hul, f.eks. hvor det anses for hensigtsmæssigt at fastsætte en strengere straf for et skævt slag. Eksempelvis kan Komitéen beslutte at markere områder med tæt krat som strafområder for almindeligt spil, men ikke til turneringer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sådanne ændringer klart meddeles alle spillere, der regelmæssigt spiller banen.
Når strafområder tilføjes eller fjernes, bør Komitéen konsultere de regler eller anbefalinger, der er i Handicapsystemet™, der gælder i det pågældende land eller andre anbefalinger, for at afgøre, om ændringen vil have indflydelse på den udstedte Course Rating™.
Farven på nogle strafområder kan ændres fra rød til gul eller omvendt. For visse turneringer kan det for eksempel være ønskeligt, at et strafområde tæt på en green markeres med gult, hvor Komitéen ikke ønsker at tillade muligheden for at droppe på greensiden af strafområdet, når bolden er rullet tilbage i det fra den side. I nogle tilfælde kan det også være fornuftigt at lave en droppezone som en ekstra mulighed, for eksempel for en ø-green, hvor spillerne har en lang distance over vand.
Måske har Komitéen brugt et minimalt antal pæle til at markere strafområder til almindeligt spil, eller de kan være blevet fjernet, hvilket resulterer i, at dele af nogle strafområder er uden for det markerede område. Til turneringer skal alle pæle undersøges og om nødvendigt suppleres for at sikre, at strafområderne er korrekt markeret til turneringen.
Når det er muligt, er det god praksis at male røde eller gule linjer omkring strafområder i stedet for at bare at nøjes med pæle. En linje vil sikre, at de rigtige områder er medtaget eller undtaget. Kanten ændres ikke ved at fjerne en pæl, og en spiller vil nemt kunne bestemme, hvor man skal tage lempelse. Når en linje er blevet malet, kræves der typisk færre pæle.

(3)

Bunkere

For de fleste baner skal Komitéen ikke gøre noget særligt for at forberede bunkere til turneringen. De bør friskes op om morgenen for turneringen, og river placeres, hvor Komitéen foretrækker (se Afsnit 2D). Hvis kanten af en bunker er vanskelig at bestemme, bør komiteen overveje, om det kunne defineres mere klart (enten ved vedligeholdelse, mærkning eller en lokalregel) for at undgå forvirring blandt spillere og dommere.

(4)

Unormale baneforhold og integrerede genstande

Komitéen bør gennemgå hele banen for at sikre, at alle områder, der skal markeres som areal under reparation, er korrekt markeret. Komitéen bør også præcisere status for forhindringer eller integrerede genstande ved hjælp af lokalregler (se Standard lokalregel F-1). Ideelt set bør en Komité markere alle arealer under reparation, før turneringen starter. Men en Komité kan definere et område, som areal under reparation under runden i hulspil eller slagspil, hvis det er berettiget. Hvis der gives lempelse fra et sådant umarkeret område i løbet af runden, bør Komitéen markere området som areal under reparation hurtigst muligt for at sikre, at alle andre spillere i feltet er opmærksomme på områdets status.

(5)

Områder med spilleforbud

Hvis der er områder med spilleforbud på banen, skal Komitéen sørge for, at de er korrekt identificeret. Komitéen kan også overveje at sætte skilte op ved disse områder for at sikre, at spillerne er fuldt ud klar over, at de ikke har lov til at spille fra dem.

(6)

Midlertidige forhindringer

Midlertidige installationer som telte eller tribuner kan bygges til nogle turneringer. Status for disse strukturer skal præciseres i de lokalregler som enten ikke-flytbare forhindringer eller midlertidige ikke-flytbare hindringer (MIF’er). Hvis de skal behandles som MIF’er, skal lokalreglen vedrørende midlertidige ikke-flytbare forhindringer anvendes (se Standard lokalregel F-23). Denne lokalregel giver en spiller ekstra lempelse, hvis der er gene på flaglinjen, så spilleren ikke bliver nødt til at spille rundt om eller over forhindringen.

Lokalregler

Komitéen er ansvarlig for at beslutte, om der skal vedtages lokalregler og for at sikre, at de er i overensstemmelse med principperne i Afsnit 8. En lokalregel er en ændring af en Regel eller en ekstra Regel, som Komitéen vedtager til almindeligt spil eller en bestemt turnering. Komitéen skal sørge for, at alle lokalregler er tilgængelige for spillerne, hvad enten det er på scorekortet, et separat ark som uddeles, på en opslagstavle eller klubbens hjemmeside.

Deltagerbetingelser for Para-golfspillere for brug af Regel 25

Regel 25.1, de tilpassede Regler for funktionshandicappede golfspillere, gælder for alle turneringer. Det er spillerens type og anerkendelse af funktionshandicap, der bestemmer, om de har ret til at bruge de tilpassede Regler i Regel 25. Det er ikke nødvendigvis komitéens rolle at foretage bedømmelse spillerens status som golfspiller. At bestemme en spillers ret til at anvende specifikke Regler i Regel 25 kan være enkelt, men i andre situationer mindre oplagt. Ret til at bruge Regel 25 er mere baseret på den indflydelse, som spillerens para-handicap har på deres evne til at spille golf, end om en spiller er handicappet. En komité kan bede om bevis for en spillers funktionshandicap for at kunne bekræfte spillerens ret til at bruge Regel 25. Et sådant bevis kan have form af et lægeligt certifikat, en bekræftelse fra et nationalt forbund, et dokument udstedt af en officielt anerkendt medicinsk autoritet eller noget sammenligneligt. Alternativt kan en komité betinge, at kun spillere med et specifik type tilladelse eller certifikat kan deltage i en turnering (hvor disse spillere så kan bruge de tilpassede Regler, der passer til deres funktionshandicap). Eksempler på tilladelser, som komitéer kan vælge at kræve som bevis for et funktionshandicap, eller kan kræve for at leve op til deltagelseskrav for specifikke turneringer, er EDGA WR4GD Player Pass og EDGA Access Pass. Disse tilladelser administreres og udstedes af EDGA bedømmelses-teamet, og selve ansøgelsesprocessen for golfspillere til at opnå et EDGA Pass er gratis. Der kan dog være omkostninger forbundet med at få speciallægers bedømmelser. Mere information findes på: www.edgagolf.com/online/pass/pass_info.php

Definere øvelsesområder

Mange baner har specifikke øvelsesområder, såsom en driving range, øvelsesgreens til at putte, øvelsesbunkere og chipping-områder. Spillere har lov til at øve på disse områder, uanset om de er inden for eller uden for banens grænser. Det anbefales at øvelsesområder, der er placeret på banen, specificeres i lokalreglerne for at præcisere, om spillere må øve på disse områder før og efter deres runder. Komitéen skal muligvis definere grænsen for disse områder for at begrænse, hvor spillerne må øve sig. Komitéen kan også ændre tilladelserne i forhold til hvornår og hvor øvelse er tilladt, som følger:

En lokalregel kan muliggøre øvelse på begrænsede og definerede dele af banen, f.eks. hvis der ikke er noget permanent øvelsesområde. Men hvor dette er tilfældet, anbefales det, at spillerne ikke får lov til at øve på nogen greens eller fra nogen bunkere på banen.
En lokalregel kan tillade øvelse på banen generelt, for eksempel:
- Hvis turneringen starter sent på dagen, og Komitéen ikke ønsker at begrænse spillerne fra at spille banen tidligere på dagen, eller
- Hvis der har været en afbrydelse af spillet, og det ville være mere effektivt at give spillere mulighed for at slå et par slag fra et sted på banen, i modsætning til at bringe dem ud til øvelsesområdet.
Regel 5.2 dækker, hvornår øvelse er tilladt eller forbudt før eller mellem runder i en turnering, men Komitéen kan indføre en lokalregel for at ændre disse bestemmelser (se Standard lokalregel I-1).
Regel 5.5 giver Komitéen mulighed for at indføre en lokalregel for at forbyde øvelse på eller omkring greenen på det netop færdigspillede hul (se Standard lokalregel I-2).

Teesteder og hulplaceringer

(1)

Valg af teesteder

Ved udvælgelsen af, hvilke teesteder der skal bruges til en turnering, skal Komitéen søge at afbalancere banens sværhedsgrad med feltets styrke. For eksempel er det ikke tilrådeligt, og kunne have en væsentlig indflydelse på spilletempoet, at vælge et teested, der kræver en sådan carry-længde, at mange af spillerne i feltet næppe kan klare det med andet end deres allerbedste slag. Komitéen kan beslutte at bruge andre teesteder til turneringer end dem, der anvendes til almindeligt spil. Hvis dette gøres, bør Komitéen konsultere regler og vejledning i Handicapsystemet^TM, der gælder i det pågældende land, om hvorvidt dette kan have indflydelse på Course Rating^TM. Ellers kan scorerne måske ikke accepteres til handicapregulering. Placeringen af teestederne kan ændres mellem runder, herunder når der spilles mere end én runde samme dag. Det er god praksis at male en lille prik ved siden af eller under teestedsmarkeringerne, så de – hvis de bliver flyttet under spil – kan returneres til deres oprindelige placering. Når der er flere runder, kan et forskelligt antal prikker bruges til hver runde. Hvis der spilles en turnering på en bane, hvor der ikke er skilte, der identificerer hullerne, eller hvor Komitéen har besluttet at spille banen i en anden rækkefølge, skal der installeres skilte for at identificere hullerne tydeligt.

(2)

Valg af hulplaceringer

Ideelt set bør hullerne skæres på den dag, turneringen begynder og på andre tidspunkter, hvor komitéen måtte finde det nødvendigt, under forudsætning af, at alle spillere på samme runde spiller til huller, der er skåret på samme sted. Men hvis samme runde spilles over mere end én dag (hvis det for eksempel er tilladt for spillere at vælge, hvilken dag de vil spille i en turnering), kan komitéen i turneringsbetingelserne gøre opmærksom på, at huller og teesteder vil være placeret forskelligt på hver turneringsdag. Men på enhver given dag skal alle spillere på samme runde spille fra teesteder og til huller, der er placeret på samme sted. Placeringen af hullerne på greens kan have en betydelig effekt på scoring og spilletempoet under turneringer. Mange faktorer indgår i udvælgelsen af hulplaceringer med vægt på følgende punkter:

Når man vælger placeringerne, bør spillernes kunnen overvejes, så de valgte placeringer ikke er så vanskelige, at spilletempoet sænkes betydeligt eller er så lette, at det ikke udfordrer bedre spillere.
Greenens hastighed er en vigtig faktor ved valg af hulplacering. Mens en hulplacering kan virke godt for en langsommere green, kan det vise sig at være for voldsomt, når greenhastigheden forøges.
Komitéen bør undgå at placere et hul på en skråning, hvor bolden ikke kan komme til at ligge stille. Når greenens konturer tillader det, bør huller placeres, hvor der er et område på omkring en meter rundt om hullet, der er relativt plant, således at putts slået med den rette hastighed vil stoppe rundt om hullet.

Yderligere overvejelser omfatter:

Placere huller, hvor der er tilstrækkelig greenoverflade mellem hullet og fronten og siderne af greenen for at imødekomme indspillet til det pågældende hul. For eksempel er det normalt ikke anbefalet at placere hullet lige bag en bunker, når et langt indspil er nødvendigt for størstedelen af feltet.
Fordele hulplaceringer for hele banen med hensyn til venstre, højre, midterste, forreste og bageste placering.

Spilleorden, Grupper og Starttider

(1)

Spilleplanen

I en hulspilsturnering bruges spilleplanen til at fastlægge den samlede rækkefølge af matcher og hvilke spillere, der udgør matcherne i første runde. Spilleplanen kan opbygges på en række måder, herunder:

Tilfældigt – spillere vælges tilfældigt og placeres i spilleplanen som valgt.
Kvalificerende scores – spillere kan spille en eller flere kvalificerende runder. Spillerne placeres derefter i spilleplanen, baseret på deres score.
Handicap – spillere kan placeres efter handicap, så spilleren med det laveste handicap spiller mod den med det højeste i første runde, den næstlaveste mod den næsthøjeste, osv.
Seedning – visse spillere, som f.eks. en forsvarende mester, kan seedes på bestemte steder i spilleplanen, mens andre spillere placeres tilfældigt eller gennem kvalificerende scores.

Når kvalificerende scores bruges til at bestemme spilleplanen, bør spilleplanen arrangeres således, at de to højest seedede spillere er i hver deres række og så videre ned igennem som vist i nedenstående tabel.

Spilleplan - Hulspil

For at bestemme placeringer i spilleordenen, andet end for den sidste plads, kan lige resultater i kvalifikationsrunder afgøres af:

Den rækkefølge, hvor scores afleveres, hvor den først afleverede score, modtager det lavest tilgængelige nummer og så videre,
Sammenligning af scorekort (matematisk metode), eller
En lodtrækning blandt de spillere, der står lige med en bestemt score.

Når der er lige resultater om den sidste plads, kan Komitéen vælge omspil eller spille en ny runde af matcher for at reducere feltet til et lige antal spillere. Dette bør specificeres i turneringsbetingelserne. I nogle tilfælde kan Komitéen vælge at seede den forsvarende mester. Vælger man dette, er det typisk at seede mesteren som enten første eller anden seeded. Komitéen bør også beslutte, om den vil tillade mesteren at spille i kvalifikationsrunden, og om det i så fald betyder fortabelse af retten til seedning. Flere rækker (også kendt som flights eller puljer) Mens der er mange turneringer, hvor alle spiller mod alle, er der tidspunkter, hvor en Komité kan vælge at opdele turneringen i flere rækker (undertiden kaldet flights eller puljer). Det kan være for at have spillere på samme niveau til at spille mod hinanden eller for at have flere vindere. Sammensætningen af disse rækker kan bestemmes af handicap, gennem slagspils-kvalifikation eller ved en anden metode, der er fastlagt af Komitéen. Udvalget bør oplyse i turneringsbetingelserne, hvordan rækkerne sammensættes. Mens rækkerne kan sammensættes efter handicap, er der intet krav om, at den resulterende turnering er en handicapturnering, da alle spillere vil have relativt samme niveau. I en hulspilsturnering er det en god ide at have rækkestørrelser, så det ikke bliver nødvendigt at lade spillere stå over og helst en størrelse, der betyder, at alle spillere vil spille det samme antal kampe i et cupformat, f.eks. 8, 16, 32, 64 eller 128 spillere. Hvis der ikke er nok spillere til at udfylde rækken, kan spillerne stå over til anden runde efter behov. Der er ikke krav om, at alle rækker har samme antal spillere. For eksempel kan mesterskabsrækken have 32 spillere, mens de andre rækker kan have 16.

(2)

Spilleorden, Grupper og Starttider

Komitéen kan fastsætte starttider og grupper eller lade spillerne vælge deres egne. Når Komitéen tillader spillerne at vælge deres egen starttid, har den samme status, som hvis starttidspunktet var fastsat af Komitéen (se Regel 5.3a). Der er mange overvejelser i at bestemme antallet af spillere i en gruppe og intervallet mellem grupper. Ved valg af starttider og grupper er spilletempo en vigtig overvejelse. Det samme gælder den tid, der er til rådighed for spil. Grupper på to vil spille hurtigere end grupper på tre eller fire. Startintervaller kan være kortere mellem mindre grupper. Når Komitéen vælger at starte spillere på flere huller såsom Hul 1 og 10), er det vigtigt at sikre, at spillerne ikke har en overdreven ventetid, hvis de ankommer til den anden start-tee, før den sidste gruppe er startet. Se Afsnit 4A(1) om anbefalinger til start-intervaller. Når en hulspilsturnering spilles over en længere periode, og spillere i en match får lov til at blive enige om, hvornår de skal spille i den periode:

Bør komitéen angive en dato og et klokkeslæt, hvor hver kamp skal afvikles.
Bør komitéen angive, hvordan resultatet af matchen bliver afgjort, hvis spillerne ikke gennemfører matchen inden for den angivne dato, såsom at diskvalificere begge spillere eller lade spilleren, der står først eller sidst, gå videre til næste runde.
Komitéen kan også beslutte at tillade en forlængelse af afviklingsperioden, hvis der er gode grunde til det. Hvis de gør det, er det op til komitéen at bestemme forudsætningerne og fortolke disse.

I hulspil sammensætter Komitéen spilleplanen, der viser hvem der spiller i hver match eller viser på anden måde, hvordan matcher afgøres. Det er bedst for hver match at have sin egen starttid, men der kan være tidspunkter, hvor to kampe startes sammen.

(3)

Markører

I slagspil skal en spiller eller side altid have en anden end spilleren eller et medlem af siden til at markere scorekortet. Komitéen kan angive eller begrænse, hvem der kan fungere som markør for hver spiller ved at angive, at markøren skal være en spiller i samme turnering og gruppe, en spiller med et golfhandicap eller på en anden måde. I et format, hvor to eller flere partnere konkurrerer sammen som en side (for eksempel i en Foursome eller Four-Ball turnering), har de ikke lov til at fungere som sidens markør. Hvor antallet af sider for et partnerformat ikke er et lige antal, kan Komitéen være nødt til at finde en markør for en side, som spiller alene eller vælge at have en gruppe med tre sider.

(4)

Startområder

Komitéen kan definere et bestemt område ved eller nær det første teested, hvor spillerne skal være til stede og klar til at spille på starttidspunktet (se Regel 5.3a). Dette kan defineres af malede linjer på jorden, ved reb eller på anden måde.

Retningslinjer for spilletempo

Komitéen kan fastsætte sine egne retningslinjer for spilletempo, vedtaget som en lokalregel (se Regel 5.6b). I praksis er karakteren af sådanne retningslinjer afhængig af antallet af komitémedlemmer, der er tilgængelige til at gennemføre den (se Afsnit 8K). Retningslinjer for spilletempo kan indeholde:

En maksimal tid til at fuldføre en runde, et hul, en række huller eller et slag.
En definition af, hvornår den første gruppe er ude af position, og hvornår øvrige grupper er ude af position i forhold til gruppen, der spiller foran den.
Hvornår og hvordan en gruppe eller individuelle spillere kan times.
Hvis og hvornår spillere kan blive advaret om, at de er på tid eller har haft en “bad time”.
Strafstrukturen for brud på retningslinjerne.

Komitéen er ansvarlig for at sikre, at en turnering bliver spillet i et hurtigt tempo. Hvad der betragtes som et hurtigt tempo, kan være forskelligt ud fra banen, antallet af spillere og antallet af spillere i hver gruppe. For at gennemføre dette:

Komitéen bør vedtage en lokalregel, der opsætter retningslinjer for spilletempo (se Regel 5.6b).
Retningslinjerne bør mindst fastsætte en maksimal tid for at fuldføre runde eller dele af runden.
Retningslinjerne bør fastsætte eventuelle straffe for en spillers manglende overholdelse af retningslinjerne.
Komitéen bør også være opmærksom på andre handlinger, de kan foretage sig for at have en positiv indflydelse på spilletempoet. Disse omfatter:
- Administrative procedurer, såsom nedsættelse af gruppestørrelser, øgede startintervaller og introduktion af start-pauser. Der kan også indføres “call-on” procedurer på par 3 huller, korte par 4 huller eller kortere par 5 huller.
- At overveje grundlæggende ændringer i banens opsætning, såsom forøgelse af fairways, reducering af tykkelsen eller højden af roughen, eller reducering af hastigheden på greens. Hvis sådanne ændringer foretages, bør Komitéen konsultere regler og vejledning i Handicapsystemet^TM, der gælder i det pågældende land, om hvorvidt dette kan have indflydelse på Course Rating^TM, og følge procedurerne for at gennemføre de nødvendige justeringer.

Kodeks for god opførsel

Komitéen kan lave sine egne standarder for spilleropførsel i et Kodeks for god opførsel, indført som en lokalregel (se Regel 1.2b). Formålet med et sådant kodeks er at sætte rammer for den opførsel, som komitéen forventer af spillerne, når de spiller golf, og de straffe, der måtte gælde ved overtrædelse. Men Golfreglerne bestemmer, hvilke handlinger spillerne må og ikke må foretage sig, når de spiller golf, og en komité har ikke ret til at ændre disse tilladelser eller begrænsninger ved at anvende andre straffe i et Kodeks for god opførsel. Hvis Komitéen ikke fastsætter et Kodeks for god opførsel, er komitéen begrænset til at straffe spillere for upassende opførsel ved at bruge Regel 1.2a. Den eneste straf, der er til rådighed for en handling, der strider mod ånden i spillet efter denne Regel, er diskvalifikation (se Afsnit 5I(5) for mere information).

(1)

Udformning af et Kodeks for god opførsel

Ved udformningen af et Kodeks for god opførsel bør Komitéen overveje følgende:

Når man fastsætter grænser for eller forbyder en spillers handlinger, bør Komitéen overveje spillernes forskellige kulturer. For eksempel kan noget, som kan betragtes som upassende adfærd i én kultur, være acceptabelt under en anden.
De forskellige straffe, der skal gælde for overtrædelse af Kodekset (se Afsnit 5I(4) for et eksempel).
Hvem har beføjelse til at fastsætte straffe og sanktioner. Det kan f.eks. være, at kun visse Komitémedlemmer har beføjelse til at pålægge sådanne straffe eller, at et minimum antal Komitémedlemmer skal involveres i at træffe en sådan afgørelse eller, at ethvert medlem af Komitéen har beføjelse til at træffe en sådan beslutning.
Om der vil være en klageproces.

(2)

Fastsætte straffe for overtrædelse af Kodeks for god opførsel

a. Tilladt Komitéen må inkludere følgende i et Kodeks for god opførsel:

Specifikke detaljer om uacceptabel opførsel, som en spiller kan straffes for i løbet af en runde, for eksempel:
- Manglende pleje af banen, for eksempel ikke at rive bunkere eller ikke at lægge opslåede tørv på plads.
- Uacceptabel sprogbrug.
- Ødelæggelse af køller eller banen.
- At optræde respektløst overfor andre spillere, dommere eller tilskuere.
Et forbud mod at spillere betræder alle eller angivne områder med spilleforbud (et adgangsforbud i tillæg til spilleforbuddet).
Begrænsninger i brugen af sociale medier.
Retningslinjer for acceptabel beklædning.

b. Ikke tilladt Komitéen må ikke bruge Kodeks for god opførsel til:

At ændre eksisterende straffe i Golfreglerne, såsom at forhøje straffen fra 1 til 2 strafslag for en spiller, der glemmer at markere sin bold, før den løftes på greenen.
At indføre nye straffe for handlinger uden relation til spilleropførsel, såsom at indføre en uautoriseret lokalregel, der straffer en spiller for at slå en bold henover områder out of bounds, eller indføre en straf for en spiller, der undlader at meddele til en anden spiller, at spilleren vil løfte sin bold for identifikation.
At tildele strafslag til en spiller for upassende opførsel før eller mellem runder. Men Komitéen kan iværksætte andre sanktioner, såsom at trække spilleren ud af turneringen eller nægte spilleren adgang til fremtidige turneringer.
At straffe en spiller efter Kodekset for overtrædelse af et forbud, der gælder for spilleres familier eller supportere, såsom at straffe en spiller, hvis et familiemedlem går på fairways i en juniorturnering, hvor det ikke er tilladt.

(3)

Fastsættelse af straffe for overtrædelse af Kodeks

Ved fastsættelsen af de sanktioner og straffe, der skal gælde, bør Komitéen overveje følgende:

Om der skal være advarsler før nogen straf eller anden sanktion pålægges.
Om sanktionerne bør være af disciplinær karakter eller medføre straffe i henhold til Reglerne. Disciplinære sanktioner, som en Komité kan pålægge, herunder at nægte spilleren at deltage i en eller flere fremtidige turneringer, som gennemføres af Komitéen eller kræver, at spilleren spiller på et bestemt tidspunkt på dagen. Sådanne sanktioner er adskilte fra Golfreglerne, og det er Komitéens opgave at skrive og fortolke sådanne sanktioner.
Om straffen for hver overtrædelse sættes til ét strafslag eller den generelle straf, og om straffen er trinvis, såsom 1 strafslag for første overtrædelse og den generelle straf for den anden. Komitéen bør ikke anvende andre typer af straffe, der gælder for en spillers score.
Om en straf tildeles automatisk, når en spiller overtræder en af standarderne, eller om en sådan straf vil blive overladt til Komitéens skøn.
Om overtrædelser af Kodeks bliver ført videre til senere runder i samme turnering, hvor der er stigende straffe for flere overtrædelser. Komitéen kan beslutte, at i en 36-hullers turnering, hvor første overtrædelse eksempelvis resulterer i en advarsel og anden overtrædelse i 1 strafslag, føres enhver overtrædelse videre fra runde 1 til runde 2.
Om forskellige straffe skal gælde for overtrædelse af forskellige aspekter af Kodekset.
Om Kodeks for god opførsel kan anvendes på spillerens caddie. Et Kodeks gælder automatisk for spillerens caddie efter Regel 10.3c. Så hvis der er dele af Kodeks, som komitéen ikke ønsker anvendt på spillerens caddie, så skal det indskrives i Kodeks.

(4)

Eksempel på straffe for overtrædelse af et Kodeks for god opførsel

Følgende eksempler på strafstruktur viser, hvordan Komitéen kan vælge at straffe overtrædelser af et Kodeks for god opførsel i en lokalregel. Komitéen kan beslutte at implementere en sådan struktur uden advarsel eller sanktion for den første overtrædelse, eller den kan give forskellige straffe for hver enkelt element i Kodekset. For eksempel kan visse overtrædelser resultere i ét strafslag, mens andre overtrædelser resulterer i den generelle straf. Standardrækkefølge af straffe – Model 1

Første overtrædelse af Kodeks for god opførsel – advarsel eller Komitéens sanktion.
Anden overtrædelse – ét strafslag.
Tredje overtrædelse – den generelle straf.
Fjerde overtrædelse eller enhver alvorlig forseelse – diskvalifikation.

Standardrækkefølge af straffe – Model 2

Første overtrædelse af Kodeks for god opførsel – ét strafslag.
Anden overtrædelse – den generelle straf.
Tredje overtrædelse eller enhver alvorlig forseelse – diskvalifikation

Hvis en overtrædelse sker mellem to huller, gælder straffen for næste hul.

(5)

Spillets ånd og alvorlige forseelser

I henhold til Regel 1.2a kan en Komité diskvalificere en spiller for en alvorlig forseelse i strid med spillets ånd. Dette gælder, hvorvidt eller ej der findes et Kodeks for god opførsel for en turnering. Ved afgørelsen af, om en spiller er skyldig i alvorlig forseelse, bør Komitéen overveje, om spillerens opførsel var så langt væk fra den forventede opførsel i golf, at den alvorligste sanktion – at fjerne spilleren fra turneringen – er berettiget. Eksempler på handlinger, der kunne berettige diskvalifikation i henhold til Regel 1.2a, findes i Fortolkning 1.2a/1.

Information til spillere og dommere

(1)

Lokalregler

Komitéen skal sørge for, at eventuelle lokalregler bliver offentliggjort for spillerne, hvad enten der er tale om en separat information på første tee, på scorekortet, en opslagstavle eller digital kommunikation. Mange organisationer, der kører flere turneringer, opretter et dokument, der indeholder alle de lokalregler, som de normalt bruger i alle deres turneringer. Historisk set er dette dokument trykt på karton og er kendt som et “Hard Card”. Hvis spillerne skal spille med bolde fra den godkendte liste af bolde (se Standard lokalregel G-3) eller bruge køller på listen over godkendte driverhoveder (se Standard lokalregel G-1) eller som opfylder groove og punch-mark specifikationerne (se Standard lokalregel G-2), bør udvalget overveje at gøre listerne tilgængelige for spillerne eller oplyse om adgang til de gældende online-databaser.

(2)

Startgrupper og startlister

Startlister, der viser grupperinger for runden sammen med deres starttider, skal produceres og opslås på steder, hvor spillerne kan tjekke dem. Selvom spillere ofte får sendt startlister elektronisk eller kan tjekke dem på en hjemmeside, skal de også være tilgængelige på banen, så spillerne kan genbekræfte deres starttidspunkt.

(3)

Flagplaceringer

Komitéen kan give spillere et ark, der viser flagplaceringer på greens. Disse kan være cirkler med afstanden fra forsiden af greenen og den nærmeste side, et stykke papir med bare tallene eller et mere detaljeret sæt tegninger af greenen og dets omgivelser med anvisning af flagplaceringen.

(4)

Scorekort inklusiv handicapnøgler

Komitéen er ansvarlig for på scorekortet eller et andet sted, der er synligt (for eksempel nær første tee) at vise fordelingen af handicapnøgler. Denne rækkefølge bruges til handicap-matcher og i nogle former for netto-score slagspil, såsom Four-Ball, Stableford, Maximum Score (hvor den maksimale score er knyttet til spillerens netto-score) og Par/Bogey-turneringer. For at få vejledning i, hvordan du bestemmer fordelingen, skal du se reglerne eller anbefalingerne i Handicapsystemet^TM, der gælder i det pågældende land. Hulspil – I en handicap-match skal Komitéen præcisere følgende i turneringsbetingelserne:

Om der spilles med justerede spillehandicaps og hvilken procentdel, der gælder.
Handicapnøglen, der skal bruges til at vise hullernes rækkefølge, hvor spillerne skal give eller modtage handicapslag.

Hvis Komitéen har godkendt, at en kamp begynder ved et andet hul end Hul 1, kan Komitéen ændre handicapnøglen for sådanne matcher. Slagspil – I en nettoturnering skal Komitéen fastsætte slagtildelingen i overensstemmelse med reglerne eller anbefalingerne i Handicapsystemet^TM, der gælder i det pågældende land.

(5)

Retningslinjer for spilletempo og god opførsel

Kopi af retningslinjer for spilletempo og god opførsel bør være tilgængelige for spillerne, før turneringen begynder. Hvis spillerne ikke er bekendt med disse retningslinjer, kan Komitéen ønske at gennemgå dem med spillerne forud for turneringen. Dommere og andre, der skal håndhæve disse retningslinjer, bør trænes og forsynes med andre ekstra materialer, f.eks. tidsskemaer eller anvisninger med det specifikke sprog, de skal bruge til at informere spillerne om advarsler eller mulige overtrædelser.

(6)

Evakueringsplan

Hver Komité bør overveje, hvordan man evakuerer spillere i tilfælde af farligt vejr eller anden nødsituation. Hvis det er nødvendigt, kan en evakueringsplan oprettes og udleveres til spillerne.

(7)

Råd og forklaringer til bedste praksis for at hjælpe med at undgå “bagstoppere”

“Bruge bold som bagstopper” (EN: backstopping) er den almindelige måde at beskrive følgende situation i slagspil: En spiller efterlader, uden aftaler med andre spillere, sin bold på greenen tæt på hullet i en position, hvor en anden spiller, som skal spille ind fra uden for greenen, kunne få en fordel, hvis bolden ramte den bold, som lå stille. Da der ikke er nogen aftale om at lade bolden ligge til hjælp for den anden spiller, er der ingen overtrædelse af Reglerne (se Regel 15.3a). Men R&A og USGA har det synspunkt, at det at kunne bruge en bold som "bagstopper", ikke tager hensyn til alle andre spillere i turneringen, og at det kan give spilleren med “bagstopperen” en fordel over for disse andre spillere. Som konsekvens heraf gives disse råd og forklaringer til komitéer som forslag til bedste praksis for at hjælpe spillere til at undgå "bagstoppere":

I slagspil inkluderer turneringen alle spillere, og fordi hver spiller i turneringen ikke kan være til stede for at beskytte egne interesser, er det at beskytte feltet et vigtigt ansvar, som alle spillere i turneringen deler.
I slagspil bør begge spillere derfor sikre at få markeret og løftet den spillers bold, som er tæt på hullet og med rimelighed kan være til hjælp for en anden spiller, der skal til at spille uden for greenen og før denne udfører sit slag.
Hvis alle spillere følger denne bedste praksis, sikrer det beskyttelse af alles interesser i turneringen.

UNDERSØG MERE

Afsnit 1 Komitéens rolle

Golfreglerne definerer Komitéen som den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen. Komitéen er afgørende for, at spillet udføres korrekt. Komitéen er ansvarlige for at styre det daglige spil på banen eller for en specifik turnering, og den bør altid handle på en måde, der understøtter Golfreglerne. Denne del af den Officielle Guide til Golfreglerne giver vejledning til Komitéer i at opfylde denne rolle. Mens mange af en Komités opgaver specifikt drejer sig om at afholde organiserede turneringer, er en anden vigtig del af komitéens opgaver relateret til ansvaret for banen under almindeligt og dagligdags spil.

Læs afsnit

Afsnit 2 Banemarkering til almindeligt spil

Markering af banen og fornyelse af markeringer efter behov er en løbende opgave, som Komitéen er ansvarlig for. En korrekt markeret bane giver en spiller mulighed for at spille efter Reglerne og hjælper med at eliminere forvirring for spillerne. For eksempel kan en spiller ikke vide, hvordan man skal fortsætte, hvis en sø (strafområde) ikke er markeret.

Læs afsnit

Afsnit 3 Lokalregler for almindeligt spil

En lokalregel er en ændring af en Regel eller en ekstra Regel, som Komitéen vedtager til almindeligt spil eller en bestemt turnering. Komitéen er ansvarlig for at beslutte, om der skal vedtages lokalregler og for at sikre, at de er i overensstemmelse med principperne i Afsnit 8. Komitéen skal sørge for, at alle lokalregler er tilgængelige for spillerne, hvad enten det er på scorekortet, et separat ark som uddeles, på en opslagstavle eller klubbens hjemmeside. Lokalregler, der kan vedtages til almindeligt spil, falder ind i følgende generelle kategorier:

Definere banens ydre grænser og andre områder af banen (Afsnit 8A-8D),
Definition af særlige lempelsesmuligheder (Afsnit 8E), og
Definere unormale baneforhold og integrerede genstande (Afsnit 8F).

En komplet liste over Standard lokalregler findes i starten af Afsnit 8. Se Afsnit 5C for andre typer lokalregler, der er mere almindeligt brugt til turneringer end for almindeligt spil.

Læs afsnit

Afsnit 8 Standard lokalregler

En lokalregel er en tilpasning af en Regel eller en supplerende Regel, som Komitéen vælger at anvende til almindeligt spil eller en specifik turnering. Komitéen er ansvarlig for at beslutte at anvende lokalregler og for at sikre, at de er i overensstemmelse med retningslinjerne i Afsnit 8(1). Lokalregler, der ikke er i overensstemmelse med disse retningslinjer, er ikke tilladt, og en runde, spillet med en sådan lokalregel, anses ikke for at være spillet efter Golfreglerne. Hvis en komité anvender en lokalregel, der ikke er i overensstemmelse med det beskrevne formål for en Standard Lokalregel, bør Handicapkomitéen konsulteres for at afklare, om der kan indsendes scores for den runde til handicapformål. (1) Retningslinjer for etablering af lokalregler Før komitéen beslutter at etablere en lokalregel, bør den overveje de følgende retningslinjer: a. Lokalregler har samme status som en Golfregel for den pågældende turnering eller bane. b. Selvom Komitéer har betydelig autoritet efter Golfreglerne til at anvende lokalregler for at dække særlige behov for en bane eller en turnering, bør de kun bruge lokalregler for at håndtere de typer situationer, der er omfattet af formålsbeskrivelserne i Afsnit 8. c. En Standard lokalregel kan enten vedtages i sin helhed eller tjene som et eksempel på, hvordan man skriver en bestemt type lokalregel. Hvis en komité ændrer ordlyden af en Standard lokalregel for at passe til banens eller turneringens særlige behov, skal det sikres, at ændringerne ligger inden for det angivne formål, og der bør søges rådgivning hos DGU. Eksempler på ændringer af Standard Lokalregler, som ville komme ind under dette krav:

Udvide brug af Standard Lokalregel E-4 (lempelse for luftningshuller) til også at gælde vertikalskæringer.
Udvide brug af Standard Lokalregel F-10 (skader fra dyr) til også at gælde i bunkers.

d. Medmindre andet er skrevet, bør straffen for overtrædelse af en lokalregel være den generelle straf. e. En Komité må ikke anvende en lokalregel til at fravige eller ændre Golfreglerne, blot fordi den foretrækker, at en Regel skulle være anderledes. Eksempler på lokalregler, der ikke er tilladte:

Tillade brug af ulovlige køller.
Udvide søgetiden fra 3 til 5 minutter.
Tillade en spiller at have mere end én caddie.

f. Regel 1.3c(3) bestemmer, at Komitéen ikke har ret til at bruge straffe på anden måde end foreskrevet i Golfreglerne. Derfor må en Komité ikke bruge en lokalregel til at undlade, ændre eller tildele en straf. Eksempler på lokalregler, der ikke er tilladte:

Undlade straf for at spille fra forkert teested, hvis spilleren retter fejlen inden for et minut efter slaget.
Reducere straffen for at udføre et slag med en ulovlig kølle fra diskvalifikation til generel straf.
Tildele en straf på 1 strafslag til en spiller, der undlader at oplyse en anden spiller om, at de vil løfte deres bold for identifikation.

g. Hvis en lokalregel er skrevet med samme formuleringer som i Standard lokalreglerne, kan Komitéen søge assistance hos Dansk Golf Union om, hvorledes lokalreglen skal fortolkes. Men hvis Komitéen har skrevet sin egen lokalregel, er det Komitéens opgave at stå for fortolkningen. h. Hvis en lokalregel introduceres på grund af en midlertidig situation, skal den fjernes, så snart situationen ikke længere kræver brug af lokalreglen. i. Standard lokalreglerne i Afsnit 8 dækker de situationer eller problemer, der opstår ofte nok til at begrunde at have en standardiseret form. Der kan opstå situationer, hvor der må anvendes en lokalregel, hvor der ikke er standardtekst. I disse situationer bør komitéen skrive lokalreglen på en klar og enkel måde. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at ændringerne er i overensstemmelse med de formål, som er angivet i Golfreglerne og Standard lokalreglerne. Som eksempel er det ikke tilladt at give lempelse for tørvehuller, da det ikke er i overensstemmelse med det centrale princip (Formål til Regel 1), om at spille banen, som den er, og bolden, som den ligger. Hvis Komitéen mener, at en lokalregel, der ikke er omfattet af disse retningslinjer, kan være nødvendig på grund af lokale unormale forhold, der forstyrrer fairplay, bør den konsultere Dansk Golf Union direkte. (2) Information om lokalregler Komitéen bør sikre, at enhver lokalregel præsenteres for spillere, enten på scorekortet, på et udleveret ark eller via digital kommunikation. Hvis der præsenteres en kort form af lokalreglen, for eksempel på bagsiden af scorekortet, bør Komitéen sikre, at den fulde tekst er tilgængelig, for eksempel på en opslagstavle eller på en webside.

Læs afsnit

Afsnit 9 Andre spilleformer

De mest etablerede spilleformer som hulspil, slagspil og partner- og holdspil er beskrevet i Reglerne 1 – 25. Dette afsnit beskriver forskellige alternative spilleformer. Detaljerede modifikationer af Reglerne 1-25, der kræves for disse formater, er detaljeret på RandA.org. Enhver situation, der ikke er dækket af enten Golfreglerne, eller de øvrige tilpasninger for spilleformatet, bør afgøres af Komitéen, som:

Bør overveje alle forhold, og
Bør behandle situationen på en rimelig, fair og konsistent måde i overensstemmelse med, hvordan lignende situationer behandles efter Reglerne og tilpassede Regler for spilleformatet.

Læs afsnit