Tilbage

De officielle Golfregler

Slå op i Golfreglerne

About Definitions Clarifications

Definitions Clarifications

Useful Links

Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation.

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
En gammel hulprop, der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Læs mere

Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden. Men hvis stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er i areal under reparation (eller der er anden gene på det sted, såsom hvis spilleren skal stå i forholdet), så skal det sted bruges som reference for at finde nærmeste punkt for fuld lempelse.

Læs mere

Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Læs mere

Flyttet/1 - hvornår en bold på en genstand har flyttet sig

Med henblik på at afgøre, om en bold skal genplaceres, eller om en spiller får en straf, anses en bold for kun at have flyttet sig, hvis den er flyttet i forhold til en bestemt del af det forhold eller den genstand, den ligger på, medmindre hele genstanden, som bolden hviler på, har flyttet sig i forhold til jorden.

Et eksempel på hvornår en bold ikke har flyttet sig, inkluderer:

En bold hviler i gaflen af en gren og grenen bevæger sig, men boldens plads i grenen ændres ikke.

Eksempler på hvornår en bold har flyttet sig, inkluderer:

En bold ligger i en stående plastikkop og koppen selv bevæger sig i forhold til jorden, fordi den bliver blæst af sted af vinden.
En bold ligger i eller på en holdende buggy, der begynder at bevæge sig.

Læs mere

Flyttet/2 - TV bevis viser, at en bold, som lå stille, skiftede position, men ikke nok til, at det kunne ses med det blotte øje

Når det skal afgøres, om en bold, der ligger stille, har flyttet sig, skal spilleren bedømme dette ud fra al den information, der med rimelighed er tilgængelig for spilleren på tidspunktet, så det kan besluttes, om bolden skal genplaceres efter Reglerne. Når spillerens bold har flyttet sig fra sin oprindelige position og kommet til at ligge stille et andet sted på en sådan måde, at det ikke med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, er spillerens vurdering af, at bolden ikke har flyttet sig, endelig, selv om denne vurdering senere - ved hjælp af avanceret teknologi - viser sig at være forkert.

På den anden side; hvis Komitéen fastslår på grundlag af alle de beviser, den har til rådighed, at bolden ændrede position i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, vil det blive afgjort, at bolden flyttede sig, selv om ingen faktisk så den flytte sig.

Læs mere

Forkert bold/1 - del af forkert bold er stadig en forkert bold

Hvis en spiller udfører et slag til en del af en opgivet bold, som spilleren fejlagtigt troede var bolden i spil, har spilleren udført et slag til en forkert bold, og Regel 6.3c gælder.

Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som efter definitionen ikke er en del af grænsemarkeringen, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra enforhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor lempelse uden straf dermed ikke er tilladt. Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Læs mere

I hul/1 - hele bolden skal være under overfladen for at være I hul, hvis bolden er fæstnet i siden af hullet

Hvis en bold er fæstnet i siden af hullet, og hele bolden ikke er under overfladen af greenen, behandles bolden som ikke at være I hul. Det er tilfældet, selvom bolden berører flagstangen.

I hul/2 - bolden anses for at være I hul, selvom den ikke ligger stille

Ordene "ligger stille" i definitionen af I hul bruges for at gøre det klart, at hvis en bold falder ned i hullet og hopper ud, er den ikke I hul.

Men hvis en spiller fjerner en bold fra hullet, der stadig bevæger sig (såsom at cirkulere eller hoppe i bunden af hullet), anses den for at være I hul på trods af, at bolden ikke ligger stille i hullet.

Læs mere

Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Læs mere

Kendsgerning eller så godt som sikkert/1 - anvendelse af standarden "kendsgerning eller så godt som sikkert", når bolden flytter sig

Når det ikke er "kendt", hvad der forårsagede, at bolden flyttede sig, skal alle rimeligt tilgængelige oplysninger overvejes, og beviserne skal evalueres for at afgøre, om det er "så godt som sikkert", at spiller, modstander eller ekstern påvirkning forårsagede, at bolden flyttede sig.

Afhængigt af omstændighederne kan rimeligt tilgængelige oplysninger omfatte, men er ikke begrænset til:

Virkningen af enhver handling, der foretages i nærheden af bolden (såsom flytning af løse naturgenstande, prøvesving, at grounde køllen og tage stance),
Den tid, der er gået mellem sådanne handlinger og flytningen af bolden,
Boldens leje, før den flyttede sig (såsom liggende på fairway, liggende på længere græs, på en ujævn overflade eller på greenen),
Forholdene på jorden nær bolden (såsom graden af hældning eller uregelmæssigheder i overfladen, osv.), og
Vindhastighed og-retning, regn og andre vejrforhold.

Læs mere

Kendsgerning eller så godt som sikkert/2 - "kendt eller så godt som sikkert" er irrelevant, hvis det først bliver klart efter udløb af de tre minutters søgetid

Når der søges efter en bold efter en Regel, der bruger standarden "kendsgerning eller så godt som sikkert" (såsom Regel 17.1d), skal bestemmelsen af, om det er en "kendsgerning eller så godt som sikkert" baseres på bevis, der var kendt af spilleren på det tidspunkt, hvor tre-minutters søgetiden udløber.

Eksempler på, hvornår en spillers fund er irrelevante, omfatter:

En spillers teeslag ender i et område, der indeholder tyk rough og et stort dyrehul. Efter tre minutters søgning, fastslås det, at det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert , at bolden er i dyrehullet. Mens spilleren går tilbage til teestedet, findes bolden i dyrehullet. Selvom spilleren endnu ikke har sat en anden bold i spil, skal spilleren tage lempelse fra forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b - hvad man skal gøre, når bolden er mistet eller out og bounds) da det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert at bolden var i dyrehullet, da søgetidden udløb.
En spiller kan ikke finde sin bold og mener, at den kan være blevet samlet op af en tilskuer (ekstern påvirkning), men der er ikke nok beviser til at være så godt som sikker på dette. Kort tid efter udløb af den tre minutters søgetid, findes en tilskuer med spillerens bold. Spilleren skal tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b), da flytningen af bolden af den eksterne påvirkning først blev kendt, efter søgetiden var udløbet.

Læs mere

Kendsgerning eller så godt som sikkert/3 - spiller uvidende om, at bold var spillet af anden spiller

Det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert , at en spillers bold er blevet spillet af en anden spiller som en forkert bold , for at behandle den som værende flyttet.

For eksempel slår Spiller A og Spiller B i slagspil deres teeslag i samme retning. Spiller A finder en bold og spiller den. Spiller B går frem for at lede efter sin bold og kan ikke finde den. Efter tre minutter går spiller B tilbage til teestedet for at spille en anden bold. På vejen finder spiller B Spiller A's bold og ved da, at Spiller A har slået til Spiller B's ved en fejl. Spiller A får den generelle straf for at spille en forkert bold og skal derefter spille sin egen bold (Regel 6.3c). Spiller A's bold var ikke mistet , selv om begge spillere søgte i mere end tre minutter, fordi Spiller A ikke begyndte at søge efter sin bold; søgningen var efter Spiller B's bold. Spiller B's oprindelige bold var derimod mistet , og spilleren skal sætte en anden bold i spil fra forrige sted (Regel 18.2b), fordi det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert ,at bolden var blevet spillet af en anden spiller, da de tre minutters søgetid udløb.

Læs mere

Komité/1 - Begrænse et komitémedlems pligter og ansvar

En Komité kan vælge at begrænse nogle medlemmers roller, at kræve visse afgørelser taget af bestemte medlemmer eller delegere nogle ansvarsområder til folk uden for Komitéen.

Eksempler inkluderer:

Begrænse en dommers opgaver i hulspil eller slagspil.
Beslutte, at kun bestemte dommere eller medlemmer af Komitéen kan håndhæve en politik for spilletempo.
Vedtage, at det kræver minimum tre medlemmer af Komitéen at beslutte, om en spiller skal diskvalificeres for alvorlig, dårlig opførsel efter Regel 1.2.
Give tilladelse til, at klub-pro'en, klubmanageren eller en anden udpeget person må give regelafgørelser på vegne af Komitéens.
Autorisere chef-greenkeeperen til at suspendere spil på vegne af Komitéen.
Begrænse, hvilke dommere der har tilladelse til at definere et umarkeret område som areal under reparation under en turnering. (Ny)

Læs mere

Køllelængde/1 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren har lov til at erstatte den med en anden kølle (Regel 4.1a(2)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Læs mere

Lempelsesområde/1 - bestemme, om bold er i lempelsesområde

Generelt anses en bold for at ligge stille i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er inden for udmåingen af den ene eller de to køllelængder.

Men når der tages lempelse efter en Regel, der har et referencepunkt (såsom, når der tages lempelse for en ikke-flytbar forhindring), er en bold ikke i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet. Når der tages lempelse på flaglinjen, eller hvis en droppezone bruges som et lempelsesområde, er bolden i lempelsesområdet, når nogen del af bolden rører eller hænger indover lempelsesområdet, da der ikke er noget referencepunkt. Dette gælder, selvom en del af bolden er nærmere hullet end den forreste kant af lempelsesområdet. (ny)

Læs mere

Løs naturgenstand/1 - status for frugt

Frugt, der ikke hænger på sit træ eller busk, er en løs naturgenstand, selv om frugten er fra en busk eller træ, der ikke findes på banen.

For eksempel er frugt, der er blevet delvist spist eller skåret i stykker, og skrællen, der er blevet skrællet af et stykke frugt, løse naturgenstande. Men hvis frugten bæres af spilleren, er det spillerens udstyr.

Læs mere

Løs naturgenstand/2 - hvornår en løs naturganstand bliver en forhindring

Løse naturgenstande kan omdannes til forhindringer gennem en konstruktions-eller fremstillingsproces.

For eksempel er en træstamme (løs naturgenstand), der er blevet skåret igennem og har fået sat ben på, ved en konstruktion blevet ændret til en bænk (forhindring).

Læs mere

Løs naturgenstand/3 - status for sekret

Sekret må behandles som enten midlertidigt vand eller en løs naturgenstand efter spillerens valg.

Løs naturgenstand/4 - løse naturgenstande, anvendt som belægning på en vej

Grus er en løs naturgenstand, og en spiller må fjerne den løse naturgenstand efter Regel 15.1a. Denne ret påvirkes ikke af, at selve vejen bliver til en ikke-flytbar forhindring, når den er dækket med grus. Det samme princip gælder for veje eller stier, der er konstrueret med sten, knuste skaller, træflis eller lignende.

I en sådan situation må spilleren:

Spille bolden, som den ligger på forhindringen og fjerne grus (løs naturgenstand) fra vejen (Regel 15.1a).
Tage lempelse uden straf fra det unormale baneforhold (ikke-flytbar forhindring) (Regel 16.1b).

Spilleren må også fjerne grus fra vejen for at vurdere muligheden for at spille bolden, som den ligger, før spilleren vælger at tage lempelse uden straf.

Læs mere

Mistet/1 - søgetid fortsætter, når spiller går tilbage for at spille en porvisorisk bold

Hvis en spiller er begyndt at søge efter sin bold, og går tilbage til stedet for det forrige slag for at spille en provisorisk bold, fortsætter de tre minutters søgetid, selvom ingen fortsætter med at søge efter spillerens bold.

Mistet/2 - søgetid, når der søges efter to bolde

Når en spiller har spillet to bolde (såsom bolden i spil og en provisorisk bold) og søger efter begge, er omstændighederne for hver situation afgørende for, om spilleren har ret til to separate tre-minutters søgetid.

Hvis boldene er i samme område, hvor der kan søges efter dem på samme tid, tillades spilleren kun tre minutter til at søge efter begge bolde. Men hvis det er sandsynligt, at boldene er for langt fra hinanden til at blive søgt efter på samme tid, tillades spilleren tre minutters søgetid for hver bold. Selv hvis boldene er i samme område, kan der være andre faktorer, der betyder, at spilleren tillades tre minutters søgetid for hver bold. Eksempler på dette:

Den oprindelige bold er set gå ind i buskene, hvorimod den provisoriske bold er i roughen nærved, men er klart ikke i buskene.
Den oprindelige bold hopper på fairway og har med sikkerhed kun lige nået roughen, hvorimod den provisoriske bold lander meget længere inde i roughen, end hvor den oprindelige bold menes at være endt.

Læs mere

Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - figurer, der viser nærmeste punkt for fuld lempelse

I figuren er udtrykket "nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormalt baneforhold) ved lempelse for gene fra en ikke-flytbar forhindring i dette tilfælde vist for en højrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af en ikke-flytbar forhindring, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af den ikke-flytbare forhindring er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

FIGUR NÆRMESTE PUNKT FOR FULD LEMPELSE/1

Figuren vises for en højrehåndet spiller.
Spilleren har gene fra et unormalt baneforhold (UBF) og har ret til lempelse uden straf.
Når bolden ligger ved punkt B1, er det nærmeste punkt for fuld lempelse ved punkt P1, selvom dette er i buskene, hvor bolden måske ikke er spilbar.
Det er tilfældet, fordi punktet på den anden side af stien, hvor spilleren ville have fuld lempelse fra UBF er ved P2, og det punkt er længere væk fra B1 end P1.

Læs mere

Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 - spiller følger ikke den anbefalede procedure ved bestemmelse af nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 - om spilleren har taget lempelse på en forkert måde, hvis forholdet stadig er til gene for kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for genen for den kølle, den stance, det sving og den spillelinje, som skulle bruges for at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold). Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Læs mere

Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men er fysisk ude af stand til at udføre det påtænkte slag

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse. Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der. Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Læs mere

Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller fysisk er ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet baseres så på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller, der vil tage lempelse efter Regel 16.1, fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn og forhindrer spilleren i at tage den krævede stance. Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde. Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Læs mere

Område med spilleforbud/1 - status for vækster, der hænger ind over et område med spilleforbud

Status for vækster, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.

Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.

Læs mere

Råd/1 - verbale kommentarer eller handlinger, der betragtes som råd

Eksempler på, hvornår kommentarer eller handlinger anses for råd, og dermed ikke tilladt - inkluderer:

En spiller kommer med en bemærkning om køllevalg med den hensigt at blive hørt af en anden spiller, som har et tilsvarende slag.
I individuelt slagspil har Spiller A lige spillet bolden i hul på hul 7 og demonstrerer for Spiller B, hvis bold er lige uden for greenen, hvordan det næste slag skal udføres. Da Spiller B ikke har afsluttet hullet, får Spiller A straffen på hul 7. Men hvis både Spiller A og Spiller B havde afsluttet hul 7, får Spiller A straffen på hul 8.
En spillers bold ligger dårligt, og spilleren tænker over, hvad der skal gøres. En anden spiller siger : "Du har slet intet slag. Hvis jeg var dig, ville jeg erklære bolden uspillelig." En sådan kommentar er Råd, fordi det kunne have påvirket spilleren i at beslutte, hvordan man spiller et hul.

Læs mere

Råd/2 - verbale kommentarer eller handlinger, der ikke betragtes som råd

Eksempler på, hvornår kommentarer eller handlinger ikke anses for råd, inkluderer:

Under spil af hul 6 spørger en spiller, hvilken kølle en anden spiller brugte på hul 4, der er et par 3 hul af samme længde.
En spiller slår sit andetslag, som lander på greenen. En anden spiller gør det samme. Den første spiller spørger derefter den anden spiller, hvilken kølle, der blev brugt til andetslaget.
Efter at have udført et slag, siger en spiller, "Jeg skulle have brugt et 5-jern" til en anden spiller i gruppen, der mangler at spille ind på greenen, men uden hensigt om at øve indflydelse på spillerens spil.
En spiller ser ned i en anden spillers bag for at finde ud af, hvilken kølle der blev brugt til det seneste slag uden at røre eller flytte noget.
Mens spilleren er ved at line sit putt op, søger spilleren råd fra en anden spillers caddie i den tro, at den caddie er spillerens egen caddie. Spilleren indser straks fejlen og beder den anden caddie om ikke at svare.

Læs mere

Råd/3 - Hvornår udtalelser, der indeholder offentlig information, er råd

Udtalelser om offentlig information må gives uden straf. Men det er Råd, når en udtalelse også indeholder information med hensigt om at øve indflydelse på en spillers valg af kølle, udførelse af et slag eller beslutning om spil af et hul eller runde.

Eksempler på udtalelser, der ikke er Råd, inkluderer:

"Strafområdet er 5 meter kort af forkanten af greenen."
"Der er vestenvind, hvilket betyder, at der er vind fra højre på dette hul."

Eksempler på udtalelser, der er Råd, inkluderer:

"Strafområdet er 5 meter kort af forkanten af greenen, så du bør vælge en kølle, der har længde nok til slå bolden til midt-green."
“Der er medvind på dette hul, så vær sikker på at lande bolden kort af greenen."

Læs mere

Slag/1 - bestemme, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og med intentionen om at ramme bolden, tæller deres handling som et slag, når:

Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (såsom en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9.4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).

Læs mere

A F G I K L M N O R S