Lempelse for unormale baneforhold (gælder også ikke-flytbare forhindringer), situation med farligt dyr, fæstnet bold.
Formål: Regel 16 dækker, hvornår og hvordan spilleren må tage lempelse uden straf ved at spille en bold fra et andet sted, såsom når der er gene fra et unormalt baneforhold eller en situation med farligt dyr.
Disse forhold anses ikke som en del af udfordringen ved at spille banen, og lempelse uden straf er normalt tilladt, undtagen i et strafområde.
Spilleren tager normalt lempelse ved at droppe en bold i et lempelsesområde med udgangspunkt i nærmeste punkt for fuld lempelse.
Denne Regel dækker også lempelse uden straf, når en spillers bold er fæstnet i sit eget nedslagsmærke i det generelle område.
16
Lempelse for unormale baneforhold (gælder også ikke-flytbare forhindringer), situation med farligt dyr, fæstnet bold.
16.1
Unormale baneforhold (gælder også ikke-flytbare forhindringer)
Denne Regel dækker lempelse uden straf, som er tilladt ved gene fra dyrehuller, areal under reparation, ikke-flytbare forhindringer eller midlertidigt vand:
Disse kaldes samlet for unormale baneforhold, men hver har sin egen definition.
Denne Regel giver ikke lempelse for flytbare forhindringer (en anden type lempelse uden straf er tilladt efter Regel 15.2a) eller grænsemarkeringer eller integrerede genstande (lempelse uden straf er ikke tilladt).
16.1a
Hvornår lempelse er tilladt
(1) Betydningen af gene fra unormalt baneforhold. Der er gene, når et af disse forhold forekommer:
Spillerens bold rører ved eller er i eller på et unormalt baneforhold,
Et unormalt baneforhold fysisk er i området for spillerens tilsigtede stance eller området for det tilsigtede sving, eller
Kun når bolden er på greenen, og et unormalt baneforhold på eller uden for greenen er til gene på spillelinjen.
Hvis det unormale baneforhold er tæt nok på til at distrahere spilleren, men ikke fysisk lever op til disse krav, er der ingen gene efter denne Regel.Se Procedurer for Komitéen,Afsnit 8. Standard lokalregel F-6(Komitéen kan indføre en lokalregel som forbyder lempelse fra et unormalt baneforhold, som kun har gene for området for den tilsigtede stance).
Figur 16.1a: HVORNÅR LEMPELSE ER TILLADT FOR UNORMALT BANEFORHOLD
Figuren vises for en højrehåndet spiller.
Lempelse uden straf er tilladt for gene fra et unormalt baneforhold (UBF), herunder en ikke-flytbar forhindring, når bolden berører eller ligger i eller på forholdet (B1), eller forholdet er i området for den planlagte stance (B2) eller det tilsigtede sving.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse for B1 er P1, og er meget tæt på forholdet.
For B2 er det nærmeste punkt for fuld lempelse P2, som er længere fra forholdet, eftersom stancen også skal være fri af UBF.
(2) Lempelse tilladt hvor som helst på banen, undtagen når bolden er i et strafområde. Lempelse for gene fra et unormalt baneforhold er kun tilladt efter Regel 16.1, når både:
Det unormale baneforhold er på banen (ikke out of bounds), og
Bolden er hvor som helst på banen, undtagen i et strafområde (hvor spillerens eneste lempelse er efter Regel 17).
(3) Ingen lempelse hvis klart urimeligt at spille bolden. Der er ingen lempelse efter Regel 16.1:
Når det er klart urimeligt at spille bolden, som den ligger, på grund af gene fra noget, fra hvilket spilleren ikke tillades gratis lempelse (såsom hvis en spiller ikke kan udføre et slag på grund af det sted, hvor bolden ligger i en busk), eller
Hvis genen kun forekommer, fordi spilleren vælger en kølle, stance, sving eller spilleretning, som er klart urimelig i situationen.
Se Procedurer for Komitéen,Afsnit 8. Standard lokalregel F-23(Komitéen kan indføre en lokalregel, som tillader lempelse uden straf for gene fra midlertidige ikke-flytbare forhindringer på eller udenfor banen).
16.1b
Lempelse for bold i det generelle område
Hvis en spillers bold er i det generelle område og der er gene fra et unormalt baneforhold på banen, må spilleren tage lempelse uden straf ved at droppe den oprindelige bold eller en anden bold i dette lempelsesområde (se Regel 14.3):
Referencepunkt: Det nærmeste punkt for fuld lempelse i det generelle område.
Størrelsen af lempelsesområdet, målt fra referencepunktet: Én køllelængde, men med disse begrænsninger:
Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
Skal være i det generelle område,
Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet, og
Der skal tages fuld lempelse for alle gener fra det unormale baneforhold.
Figur 16.1b: LEMPELSE UDEN STRAF FRA UNORMALT BANEFORHOLD I DET GENERELLE OMRÅDE
Lempelse uden straf er tilladt, når bolden er i det generelle område, og der er gene fra et unormalt baneforhold.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse bestemmes og en bold droppes i og skal forblive i lempelsesområdet.
Lempelsesområdet er én køllelængde fra referencepunktet, ikke nærmere hullet end referencepunktet og skal være i det generelle område.
Der skal tages fuld lempelse for al gene fra det unormale baneforhold.
16.1c
Lempelse for bold i bunker
Hvis en spillers bold er i en bunker og der er gene fra et unormalt baneforhold på banen må spilleren enten tage lempelse uden straf efter (1) eller med straf efter (2):(1) Lempelse uden straf: Spille en bold i bunkeren. Spilleren må tage lempelse uden straf efter Regel 16.1b. Dog gælder følgende :
Det nærmeste punkt for fuld lempelse og lempelsesområdet skal være i bunkeren.
Hvis der ikke findes et sådant nærmeste punkt for fuld lempelse i bunkeren, må spilleren alligevel tage denne lempelse ved at bruge punktet for størst mulig lempelse i bunkeren som referencepunkt.
Figur 16.1c: LEMPELSE FOR UNORMALT BANEFORHOLD I BUNKER
Figuren vises for en højrehåndet spiller.
Når der er gene fra et unormalt baneforhold i en bunker, kan lempelse uden straf tages i bunkeren efter Regel 16.1b eller lempelse kan tages på flaglinjen uden for bunkeren med ét strafslag.
Lempelse uden for bunkeren tages ved at droppe en bold på et punkt på flaglinjen for boldens oprindelige sted og dette punkt.
Lempelsesområdet er én køllelængde i enhver retning fra det punkt på linjen, hvor bolden først rører jorden, når den droppes.
(2) Lempelse med straf: Spille fra et sted uden for bunkeren (lempelse på flaglinjen). Med ét strafslag må spilleren droppe den oprindelige bold eller en anden bold (se Regel 14.3) uden for den bunker ved at holde punktet for den oprindelige bold på linjen mellem hullet og det sted, hvor bolden droppes (uden begrænsninger for hvor langt tilbage, bolden droppes). Punktet på den linje, hvor bolden først rører jorden, når den droppes, skaber et lempelsesområde, som er 1 køllelængde i enhver retning fra dette punkt, men med disse begrænsninger:
Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
Må ikke være nærmere hullet end punktet for den oprindelige bold, og
Må være i et hvilket som helst baneområde undtagen den samme bunker, men
Skal være i det samme baneområde, som bolden først ramte, da den blev droppet.
16.1d
Lempelse for bold på greenen
Hvis en spillers bold er på greenen og der er gene fra et unormalt baneforhold på banen, må spilleren tage lempelse uden straf og placere den oprindelige bold eller en anden bold på stedet for nærmeste punkt for fuld lempelse ved at bruge fremgangsmåderne for at genplacere en bold efter Reglerne 14.2b(2) og 14.2e.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal enten være på greenen eller i det generelle område.
Hvis der ikke findes et sådant nærmeste punkt for fuld lempelse, må spilleren alligevel tage denne lempelse uden straf ved at bruge punktet for størst mulig lempelse som referencepunkt, som enten skal være på greenen eller i det generelle område.
Figur 16.1d: LEMPELSE UDEN STRAF FOR UNORMALT BANEFORHOLD PÅ GREENEN
Figuren vises for en venstrehåndet spiller.
Når en bold er på greenen, og der er gene fra et unormalt baneforhold, må spilleren tage lempelse uden straf ved at placere en bold på punktet for nærmeste punkt for fuld lempelse.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal enten være på greenen eller i det generelle område.
16.1e
Lempelse for bold, som ikke er fundet i eller på et unormalt baneforhold.
Hvis en spillers bold ikke er fundet, og det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at den kom til at ligge stille i eller på et unormalt baneforhold på banen, må spilleren bruge denne lempelsesmulighed, i stedet for at tage lempelse fra forrige sted:
Spilleren må tage lempelse efter Regel 16.1b, c eller d, ved at bruge det skønnede punkt, hvor bolden sidst krydsede grænsen af det unormale baneforhold på banen, som stedet for bolden, når det nærmeste punkt for fuld lempelse skal findes.
Når først spilleren har sat en anden bold i spil for at tage lempelse på denne måde:
Er den oprindelige bold ikke længere i spil og må ikke spilles.
Dette gælder, selvom den derefter bliver fundet på banen før udløbet af de tre minutters søgetid (se Regel 6.3b).
Men hvis det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden kom til at ligge stille i eller på et unormalt baneforhold, og bolden er mistet, skal spilleren tage lempelse fra forrige sted efter Regel 18.2.
16.1f
Lempelse skal tages for gene fra et område med spilleforbud i et unormalt baneforhold
I hver af disse situationer må bolden ikke spilles, som den ligger:(1) Lempelse når bolden er i et område med spilleforbud overalt på banen undtagen i et strafområde. Hvis spillerens bold er i et område med spilleforbud i eller på et unormalt baneforhold i det generelle område, i en bunker eller på greenen:
Område med spilleforbud i det generelle område. Spilleren skal tage lempelse uden straf efter Regel 16.1b.
Område med spilleforbud i en bunker. Spilleren skal tage lempelse uden straf efter Regel 16.1c(1) eller med straf efter (2).
Område med spilleforbud på greenen. Spilleren skal tage lempelse uden straf efter Regel 16.1d.
(2) Lempelse når et område med spilleforbud er i området for stance eller svinget til bolden hvor som helst på banen, undtagen i et strafområde. Hvis en spillers bold er uden for et område med spilleforbud og er i det generelle område, i en bunker eller på greenen, og et område med spilleforbud (uanset om det er i et unormalt baneforhold eller i et strafområde) er i området for spillerens tilsigtede stance eller tilsigtede sving, skal spilleren enten:
Tage lempelse, hvis det er tilladt, efter Regel 16.1b, c eller d, afhængig af, om bolden er i det generelle område, i en bunker eller på greenen, eller
For at vide, hvad man skal gøre, hvis der er gene fra et område med spilleforbud for en bold i et strafområde, se Regel 17.1e.Straf for at spille en bold fra etforkert stedi strid med Regel 16.1: Dengenerelle strafefterRegel 14.7a.
16.2
Situation med farligt dyr
16.2a
Hvornår lempelse er tilladt
En "situation med farligt dyr" forekommer, når et farligt dyr (såsom giftige slanger, stikkende bier, krokodiller, hærmyrer eller bjørne) nær en bold kunne forårsage alvorlig fysisk skade på spilleren, hvis bolden skulle spilles, som den ligger.En spiller må tage lempelse efter Regel 16.2b for gene fra en situation med farligt dyr uanset, hvor spillerens bold ligger på banen.Denne Regel gælder ikke for andre situationer på banen, som kunne forårsage fysisk skade (såsom en kaktus).
16.2b
Lempelse for situation med farligt dyr
Når der er gene fra en situation med farligt dyr :(1) Når bolden er hvor som helst, undtagen i et strafområde. Spilleren må tage lempelse efter Regel 16.1b, c, eller d, afhængig af, om bolden er i det generelle område, i en bunker eller på greenen.(2) Når bolden er i et strafområde. Spilleren kan tage lempelse uden straf eller lempelse med straf:
Lempelse uden straf: Spille fra strafområdet. Spilleren kan tage lempelse uden straf efter Regel 16.1b, men overholde, at det nærmeste punkt for fuld lempelse og lempelsesområdet skal være inde i strafområdet.
Lempelse med straf: Spille fra et sted uden for strafområdet.
Hvis der er gene fra en situation med farligt dyr, der hvor bolden skulle spilles fra efter at have taget denne lempelse med straf uden for strafområdet, kan spilleren tage yderligere lempelse efter (1) uden yderligere straf.
(3) Ingen lempelse uden straf når det er klart urimeligt. Der er ikke lempelse uden straf efter Regel 16.2b:
Hvis det er klart urimeligt at spille bolden som den ligger på grund af noget andet, fra hvilket spilleren ikke tillades lempelse uden straf (såsom når en spiller ikke er i stand til at udføre slaget på grund af stedet, bolden ligger i en busk).
Hvis genen kun forekommer, fordi spilleren vælger en kølle, stance, sving eller spilleretning, som er klart urimelig i situationen.
Ved anvendelsen af denne Regel, betyder det nærmeste punkt for fuld lempelse det nærmeste punkt, (ikke nærmere hullet) hvor situationen med farligt dyr ikke længere forekommer.Straf for at spille en bold fra etforkert stedi strid med Regel 16.2: Dengenerelle strafefterRegel 14.7a.
16.3
Fæstnet bold
16.3a
Hvornår lempelse er tilladt
(1) Bolden skal være fæstnet i det generelle område. Der er kun lempelse efter Regel 16.3b, hvis spillerens bold er fæstnet i det generelle område.
Der er ingen lempelse efter denne Regel, hvis bolden er fæstnet andre steder end i det generelle område.
Men hvis bolden er fæstnet på greenen, må spilleren markere, løfte og rense bolden, reparere skaden forårsaget af boldens nedslag og genplacere bolden på dens oprindelige sted (se Regel 13.1c(2)).
Undtagelser - hvornår lempelse ikke er tilladt for fæstnet bold i det generelle område: Der er ingen lempelse efter Regel 16.3b:
Når bolden er fæstnet i sand i en del af det generelle område, som ikke er klippet i fairwayhøjde eller lavere, eller
Når det er klart urimeligt at spille bolden som den ligger på grund af noget, fra hvilket spilleren ikke tillades lempelse uden straf (såsom hvis spilleren ikke er i stand til at udføre et slag på grund af stedet, bolden ligger i en busk).
(2) Afgøre, om bolden er fæstnet. En spillers bold er kun fæstnet, hvis:
Den er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og
En del af bolden er under jordoverfladen.
Hvis spilleren ikke med sikkerhed kan afgøre, om bolden er i sit eget nedslagsmærke eller et nedslagsmærke, lavet af en anden bold, må spilleren behandle bolden som fæstnet, hvis det er rimeligt at konkludere, ud fra de tilgængelige informationer, at bolden er i sit eget nedslagsmærke.En bold er ikke fæstnet, hvis den er under jordoverfladen som et resultat af noget andet end spillerens forrige slag, såsom hvis:
Bolden er skubbet ned i jorden af nogen, som har trådt på den,
Bolden er slået direkte ned i jorden uden at have været i luften, eller
Bolden blev droppet for at tage lempelse efter en Regel.
Figur 16.3a: HVORNÅR EN BOLD ER FÆSTNET
16.3b
Lempelse for fæstnet bold
Når en spillers bold er fæstnet i det generelle område og lempelse er tilladt efter Regel 16.3a, må spilleren tage lempelse uden straf ved at droppe den oprindelige bold eller en anden bold i følgende lempelsesområde (se Regel 14.3):
Referencepunkt: Stedet i det generelle område lige bag ved hvor bolden er fæstnet.
Størrelsen af lempelsesområdet, målt fra referencepunktet: Én køllelængde, men med disse begrænsninger:
Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
Skal være i det generelle område,
Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet.
Se Procedurer for Komitéen,Afsnit 8. Standard lokalregel F-2(Komitéen kan indføre en lokalregel, der kun tillader lempelse for en bold, som erfæstnet i et område, der er klippet til fairwayhøjde eller lavere).Straf for at spille en bold fra etforkert stedi strid med Regel 16.3: Dengenerelle strafefterRegel 14.7a.
Figur 16.3b: LEMPELSE UDEN STRAF FOR FÆSTNET BOLD
Når en bold er fæstnet i det generelle område, kan der tages lempelse uden straf.
Referencepunktet for lempelsen er punktet i det generelle område lige bag, hvor bolden er fæstnet.
Lempelsesområdet er én køllelængde fra referencepunktet, ikke nærmere hullet end referencepunktet og skal være i det generelle område.
Bolden skal droppes i og forblive i lempelsesområdet.
16.4
Løfte bolden for at se, om den ligger i et forhold, hvor lempelse er tilladt
Hvis en spiller med rimelighed mener, at bolden ligger i et forhold, hvor lempelse uden straf er tilladt efter Regel 15.2, 16.1 eller 16.3, men ikke kan afgøre dette uden at løfte bolden:
Spilleren må løfte bolden for at se, om lempelse uden straf er tilladt, men
Bolden skal først markeres, og den løftede bold må ikke renses (undtagen på greenen) (se Regel 14.1).
Hvis spilleren løfter bolden uden at have rimelig grund (undtagen på greenen, hvor spilleren må løfte efter Regel 13.1b), får spilleren ét strafslag.Hvis lempelse er tilladt, og spilleren tager lempelse, er der ingen straf, selvom spilleren ikke markerer bolden før den løftes eller renser den løftede bold.Hvis lempelse ikke er tilladt, eller hvis spilleren ikke vælger at tage lempelse, som er tilladt:
Spilleren får ét strafslag, hvis bolden ikke blev markeret, før den blev løftet, eller rensede den løftede bold, når det ikke var tilladt, og
Bolden skal genplaceres på dens oprindelige sted (se Regel 14.2).
Straf for at spille en bold fra etforkert stedi strid med Regel 16.4: Dengenerelle strafefterRegel 14.7a.
Formål: Regel 4 dækker udstyr, spillere må bruge under en runde. Med udgangspunkt i det princip, at golf er et udfordrende spil, hvor succes bør afhæn...
Formål: Regel 5 dækker, hvordan en runde skal spilles – såsom hvor og hvornår en spiller må øve sig på banen før eller under en runde, hvornår en rund...
Formål: Regel 6 omhandler, hvordan man spiller et hul - såsom de specifikke Regler for at starte på et hul, kravene for at bruge samme bold for et hel...
Formål: Regel 8 dækker et centralt princip for spillet: "Spil banen, som den er". Når spillerens bold ligger stille, må spilleren normalt acceptere de...
Formål: Regel 10 dækker, hvordan man forbereder sig til og udfører et slag, og omfatter råd og anden hjælp, en spiller må få fra andre (og fra sin cad...
Formål: Regel 11 dækker, hvad man skal gøre, hvis spillerens bold i bevægelse rammer en person, et dyr, udstyr eller hvad som helst andet på banen. Nå...
Formål: Regel 12 er en specifik Regel for bunkere, som er specielt forberedte områder, beregnet til at teste spillerens evne til at spille fra sandet....
Formål: Regel 13 er en specifik Regel for greens. Greens er særligt forberedte til at spille bolden langs jorden, og der er en flagstang i hullet på h...
Formål: Regel 14 dækker, hvornår og hvordan spilleren må markere en bold, der ligger stille, og løfte og rense bolden, og hvordan den skal sættes i sp...
Formål: Regel 17 er en specifik Regel for strafområder, som er områder med vand eller andre områder, som Komitéen har defineret, og hvor en bold ofte ...
Formål: Regel 18 dækker lempelse fra forrige sted. Når en bold er mistet uden for et strafområde eller ender out of bounds, så brydes den krævede rækk...
Formål: Regel 19 dækker spillerens mange lempelsesmuligheder for en uspillelig bold. Dette tillader spilleren at vælge, hvilken mulighed, der skal bru...
Formål: Regel 20 dækker, hvad spillere bør gøre, hvis de har spørgsmål angående Reglerne under en runde, hvilket også omfatter procedurerne (som er fo...
Formål: Regel 21 dækker fire andre former for individuelle spil, herunder tre former for slagspil, hvor scoring er anderledes end i almindeligt slagsp...
Formål: Regel 22 dækker Foursome (spillet enten som hulspil eller slagspil), hvor to partnere konkurrerer sammen som en side ved skiftevis at udføre s...
Formål: Regel 23 dækker Four-ball (spillet enten som hulspil eller slagspil), hvor partnere konkurrerer som en side, og hvor hver spiller deres egen b...
Formål: Regel 24 dækker holdturneringer (spillet i hulspil eller slagspil), hvor flere spillere eller sider konkurrerer som et hold, og hvor resultate...
Formål med Regel: Regel 25 giver tilpasning af bestemte Regler så en spiller med et funktionshandicap får mulighed for at spille retfærdigt med spille...