Tilbage
16

Lempelse for unormale baneforhold (gælder også ikke-flytbare forhindringer), situation med farligt dyr, fæstnet bold.

Gå til afsnit
De officielle Golfregler
Se indholdet i Reglen
Udskriv Regel
16
Lempelse for unormale baneforhold (gælder også ikke-flytbare forhindringer), situation med farligt dyr, fæstnet bold.
Formål: Regel 16 dækker, hvornår og hvordan spilleren må tage lempelse uden straf ved at spille en bold fra et andet sted, såsom når der er gene fra et unormalt baneforhold eller en situation med farligt dyr.
  • Disse forhold anses ikke som en del af udfordringen ved at spille banen, og lempelse uden straf er normalt tilladt, undtagen i et strafområde.
  • Spilleren tager normalt lempelse ved at droppe en bold i et lempelsesområde med udgangspunkt i nærmeste punkt for fuld lempelse.
Denne Regel dækker også lempelse uden straf, når en spillers bold er fæstnet i sit eget nedslagsmærke i det generelle område.
16
Lempelse for unormale baneforhold (gælder også ikke-flytbare forhindringer), situation med farligt dyr, fæstnet bold.
16.1

Unormale baneforhold (gælder også ikke-flytbare forhindringer)

16.1a(3)/1
Forhindring, der er til gene for unormalt slag, udelukker ikke nødvendigvis spilleren fra at tage lempelse
I nogle situationer kan en spiller være nødt til at bruge et unormalt sving, stance eller spilleretning for at tilpasse sig til en given situation, når bolden spilles. Hvis det unormale slag ikke er klart urimeligt i betragtning af omstændighederne, må spilleren tage lempelse uden straf efter Regel 16.1. For eksempel er en højrehåndet spillers bold i det generelle område så tæt på en grænsemarkering på venstre side af et hul, at spilleren skal udføre et venstrehåndet sving for at spille mod hullet. Ved at udføre det venstrehåndede sving, er der gene for spillerens stance fra en ikke-flytbar forhindring. Spilleren har lov til at tage lempelse fra den ikke-flytbare forhindring, da brugen af et venstrehåndet sving ikke er klart urimeligt efter omstændighederne. Efter at fremgangsmåden for lempelse for det venstrehåndede sving er afsluttet, må spilleren derefter bruge et normalt højrehåndet sving til næste slag. Hvis forhindringen er til gene det højrehåndede sving, må spilleren tage lempelse for det højrehåndede sving efter Regel 16.1b eller spille bolden, som den ligger.
16.1a(3)/2
Spiller må ikke bruge klart urimeligt slag for at få lempelse fra forhold
En spiller må ikke bruge et klart urimeligt slag for at få lempelse fra et unormalt baneforhold. Hvis spillerens slag er klart urimeligt i betragtning af omstændighederne, er lempelse efter Regel 16.1 ikke tilladt, og spilleren skal enten spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for uspillelig bold. For eksempel er en højrehåndet spillers bold er i et dårligt leje i det generelle område. En nærliggende ikke-flytbar forhindring ville ikke genere spillerens normale højrehåndsslag, men ville genere et venstrehåndet slag. Spilleren meddeler at spilleren vil slå det næste slag venstrehåndet og mener, at Regel 16.1b giver lempelse, da forhindringen vil genere sådan et slag. Men da den eneste grund til, at spilleren vil bruge et venstrehåndet slag, er at slippe for et dårligt leje ved at tage lempelse, er brug af et venstrehåndet slag klart urimeligt, og spilleren får ikke lempelse efter Regel 16.1b (Regel 16.1a (3)). De samme principper gælder for brugen af en klart urimelig stance, spilleretning eller valg af kølle.
16.1a(3)/3
Anvendelse af Regel 16.1a(3) Når bolden ligger under jorden i dyrehul
Når det skal afgøres, om lempelse bør nægtes efter Regel 16.1a(3) for en bold, der ligger under jorden i et dyrehul, træffes beslutningen på grundlag af det leje, som bolden ville have ved indgangen til hullet i modsætning til boldens position under jorden i hullet. For eksempel er en spillers bold kommet til at ligge stille i det generelle område, under jorden i et hul lavet af et dyr. Der er en stor busk umiddelbart ved siden af, og den hænger ind over indgangen til dyrehullet. Karakteren af området ved indgangen til dyrehullet er sådan, at hvis dyrehullet ikke var der, ville det være klart urimeligt for spilleren at udføre et slag til bolden (på grund af den overhængende busk). I en sådan situation må spilleren ikke tage lempelse efter Regel 16.1b. Spilleren skal spille bolden, som den ligger, eller fortsætte efter Regel 19 (uspillelig bold). Hvis bolden ligger i et dyrehul men ikke er under jorden, bruges boldens position til at afgøre, om det er klart urimeligt at spille bolden, og om Regel 16.1a(3) gælder. Hvis Regel 16.1a(3) ikke gælder, må spilleren tage lempelse uden straf efter Regel 16.1b. De samme principper gælder for en bold, der er under jorden i en ikke-flytbar forhindring.
16.1b/1
Fremgangsmåde for lempelse, når bold ligger under jorden i et unormalt baneforhold
Når en bold ender i et unormalt baneforhold, og kommer til at ligge stille under jorden (og Regel 16.1a(3) ikke gælder), afhænger den fremgangsmåde for lempelse, der gælder, af, om bolden ligger i det generelle område (Regel 16.1b), i en bunker (Regel 16.1c), i et strafområde (Regel 17.1c) eller out of bounds (Regel 18.2b). Eksempler på, hvorvidt lempelse er mulig, og hvordan man kan tage lempelse:
  • En bold kommer ind i et dyrehul gennem en indgang, der er i en greenbunker. Den findes og ligger stille under greenen. Da bolden ikke er i bunkeren eller på greenen, tages der lempelse efter Regel 16.1b for en bold i det generelle område. Det sted, hvor bolden ligger i dyrehullet, bruges til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, og lempelsesområdet skal være i det generelle område.
  • En bold kommer ind i et dyrehul gennem en indgang, der er på et sted, der er out of bounds. En del af hullet er inde på banen og i det generelle område. Bolden findes og ligger stille inde på banen, under jorden og i det generelle område. Lempelse tages efter Regel 16.1b for en bold i det generelle område. Det sted, hvor bolden ligger i dyrehullet, bruges til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, og lempelsesområdet skal være i det generelle område.
  • En bold kommer ind i et dyrehul gennem en indgang, der er i det generelle område, men kun en kort afstand fra et hegn, der markerer grænsen. Dyrehullet skråner stejlt ned under hegnet, så bolden findes og ligger stille uden for banens grænse. Da bolden ligger out of bounds, skal spilleren tage lempelse fra forrige sted og tillægge ét strafslag og spille en bold fra hvor det forrige slag blev udført (Regel 18.2b).
  • En bold kan være kommet ind i et dyrehul gennem en indgang, der er i det generelle område, men det er ikke en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden, der ikke er fundet, er i det unormale baneforhold. I denne situation er bolden mistet, og spilleren skal tage lempelse fra forrige sted ved at tillægge ét strafslag og spille en bold fra hvor det forrige slag blev udført (Regel 18.2b).
16.1c/1
Spilleren tager størst mulig lempelse; beslutter derefter at tage lempelse på flaglinjen
Hvis spilleren tager størst mulig lempelse, vil spilleren stadig have gene fra det unormale baneforhold og kan tage yderligere lempelse på flaglinjen ved at tillægge ét strafslag. Hvis spilleren beslutter sig for at gøre dette, er referencepunktet for lempelse på flaglinjen, hvor bolden kom til at ligge stille, efter at der var taget størst mulig lempelse.
16.1c/2
Efter at have løftet bolden, må spilleren ændre lempelsesmuligheder, før en bold sættes i spil
Hvis en spiller løfter sin bold for at tage lempelse efter Regel 16.1c, er spilleren ikke forpligtet til at bruge den tilsigtede lempelsesmulighed efter Regel 16.1c, før den oprindelige bold er sat i spil eller erstattet med en anden bold efter denne mulighed. For eksempel vælger en spiller at tage lempelse fra midlertidigt vand i en bunker og løfter bolden med den hensigt at tage lempelse uden straf i bunkeren (Regel 16.1c (1)). Spilleren indser derefter, at det vil resultere i et meget vanskeligt slag at droppe der, hvor Reglen kræver, at bolden bliver droppet i bunkeren. Efter at have løftet bolden, men før en bold sættes i spil, kan spilleren vælge enhver af de to muligheder i Reglen på trods af den oprindelige hensigt om at tage lempelse efter Regel 16.1c (1).
16.1/1
Lempelse fra unormalt baneforhold kan resultere i bedre eller dårligere forhold
Hvis en spiller får bedre forhold, der påvirker slaget ved at tage lempelse efter Regel 16.1, er dette spillerens held. Der er intet i Regel 16.1, der kræver, at spilleren opretholder identiske forhold, efter at lempelse er taget. For eksempel ved at tage lempelse fra et sprinklerhoved (ikke-flytbar forhindring) i roughen, kan spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse eller lempelsesområde være placeret på fairway. Hvis dette resulterer i, at spilleren får mulighed for at droppe en bold på fairway, er dette tilladt. I nogle situationer kan forholdene være mindre fordelagtige for spilleren, efter at lempelse er taget, i forhold til de forhold, der var før lempelse blev taget, såsom når det nærmeste punkt for fuld lempelse eller lempelsesområde er i et område med klipper.
16.1/2
Hvis der er gene fra et andet unormalt baneforhold efter fuld lempelse fra det første forhold, kan der tages yderligere lempelse
Hvis en spiller har gene fra et andet unormalt baneforhold efter at have taget fuld lempelse for et unormalt baneforhold, er den anden situation en ny situation, og spilleren må igen tage lempelse efter Regel 16.1. For eksempel er der i det generelle område to områder med midlertidigt vand, som er tæt ved hinanden, og spilleren har gene fra ét område, men ikke det andet. Spilleren tager lempelse efter Regel 16.1 og bolden kommer til at ligge stille inden for lempelsesområdet på et sted, hvor der ikke længere er gene fra det første område med midlertidigt vand, men der er gene fra det andet område. Spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse fra det andet område efter Regel 16.1. Det samme gælder, hvis der er gene fra andre unormale baneforhold.
16.1/3
Spilleren kan vælge at tage lempelse fra ethvert af forholdene, når der er gene fra to forhold
Der er situationer, hvor en spiller kan have gene fra to forhold på samme tid, og i disse situationer kan spilleren vælge at tage lempelse fra ethvert af forholdene. Hvis der efter at have taget lempelse fra et forhold stadig er gene fra det andet forhold, kan spilleren derefter tage lempelse fra det andet forhold. Eksempler på dette:
  • I det generelle område er en ikke-flytbar forhindring til gene for området for spillerens tilsigtede sving, og bolden ligger inden for et område, der er defineret som areal under reparation. Spilleren kan tage lempelse først fra forhindringen efter Regel 16.1, droppe bolden i areal under reparation, hvis dette er en del af lempelsesområdet, og har derefter mulighed for at spille bolden, som den ligger i areal under reparation eller tage lempelse efter Regel 16.1b. Omvendt kan spilleren tage lempelse først fra areal under reparation, og hvis der stadig er gene fra forhindringen derefter tage lempelse fra forhindringen.
  • En spillers bold er fæstnet i det generelle område i areal under reparation. Spilleren har mulighed for at tage lempelse efter Regel 16.1 for gene fra areal under reparation eller efter Regel 16.3 for den fæstnede bold.
Men i sådanne situationer må spilleren ikke samtidig tage lempelse fra to forhold på samme tid ved at droppe en bold i et enkelt lempelsesområde, bestemt ud fra et kombineret nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge forhold, undtagen i en situation, hvor spilleren successivt har taget lempelse for gene fra hvert forhold og i det væsentlige er tilbage, hvor spilleren startede.
16.1/4
Hvordan man kan tage lempelse, når bolden ligger på en del af en ikke-flytbar forhindring, som er hævet over jorden
Når en bold ligger på en del af en ikke-flytbar forhindring, som er hævet over jorden, er det nærmeste punkt for fuld lempelse på jorden under forhindringen. Dette skal gøre det lettere at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse og for at undgå, at det kunne være på grenen af et nærliggende træ. For eksempel kommer en bold til at ligge stille i det generelle område på den hævede del af en ikke-flytbar forhindring, såsom en gangbro eller bro over en dyb slugt. Hvis spilleren vælger at tage lempelse i denne situation, ser man bort fra lodret afstand, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er det punkt (punkt X) på jorden direkte nedenunder, hvor bolden ligger på forhindringen, forudsat at spilleren ikke har gene ved dette punkt, som defineret i Regel 16.1a. Spilleren må tage lempelse efter Regel 16.1b ved at droppe en bold inden for lempelsesområdet, der er bestemt ved hjælp af punkt X som referencepunkt. Hvis der er gene fra en del af forhindringen (såsom en understøttende søjle) for en bold placeret på punkt X, må spilleren tage yderligere lempelse efter Regel 16.1b ved at bruge punkt X som sted for bolden med henblik på at finde det nærmeste punkt for fuld lempelse. Se Fortolkning 16.1/5 for når en bold ligger under jorden og har gene fra en ikke-flytbar forhindring.
16.1/5
Hvordan man udmåler nærmeste punkt for fuld lempelse, når bolden er under jorden i et unormalt baneforhold
Fremgangsmåden når en bold, der ligger under jorden i et unormalt baneforhold (såsom en tunnel) er forskellig fra, når den er hævet. I et sådant tilfælde skal bestemmelsen af det nærmeste punkt for fuld lempelse tage hensyn til lodret og vandret afstand. I nogle tilfælde kan det nærmeste punkt for fuld lempelse være ved indgangen til tunnelen, og i andre tilfælde kan det være på jorden direkte over, hvor bolden ligger i tunnelen. Se Fortolkning 16.1/4 for hvornår en bold ligger på en hævet del af en ikke-flytbar forhindring.
16.1/6
Spiller må vente med at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse, når bolden bevæger sig i vand
Når en bold bevæger sig i midlertidigt vand, må en spiller - lige meget om spilleren vælger at løfte bolden i bevægelse eller erstatte den med en anden bold ved at tage lempelse efter Regel 16.1 - lade bolden flytte sig til et bedre sted, før bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, så længe spilleren ikke urimeligt forsinker spillet (Undtagelse 3 til Regel 10.1d og Regel 5.6a). For eksempel bevæger en spillers bold sig i midlertidigt vand på tværs af fairway. Spilleren kommer frem til bolden, da den er på punkt A og indser, at når den kommer hen til punkt B, som er fem meter væk, vil spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse være på et meget bedre sted end det ville være tilfældet, hvis lempelse tages fra punkt A. Så længe spilleren ikke forsinker spillet urimeligt (Regel 5.6a), må spilleren vente med at starte på fremgangsmåden for lempelse, indtil bolden når punkt B.
16.3

Fæstnet bold

16.3a(2)/1
Afgøre, om bolden er fæstnet i eget nedslagsmærke
Det skal være rimeligt at afgøre, at bolden er i sin eget nedslagsmærke, for at spilleren kan tage lempelse efter Regel 16.3b. Et eksempel på det er rimeligt at afgøre, at bolden kom til at ligge stille i sit eget nedslagsmærke er, når en spillers indspil lander på blød jord kort af greenen i det generelle område. Spilleren ser bolden hoppe fremad og derefter spinne tilbage. Da spilleren kommer hen til bolden, ser spilleren, at den er fæstnet i det eneste nedslagsmærke i området. Da det er rimeligt at afgøre, at bolden spandt tilbage i sit eget nedslagsmærke, må spilleren tage lempelse efter Regel 16.3b. Hvis en spillers teeslag derimod lander på Fairway og bolden hopper over en bakke til en position, hvor det ikke kunne ses fra tee, men hvor den findes i et nedslagsmærke, er det ikke rimeligt at afgøre, at bolden er fæstnet i sit eget nedslagsmærke og spilleren må ikke tage lempelse efter Regel 16.3b.
16.3b/1
Tage lempelse for fæstnet bold når stedet lige bag ved bolden ikke er i generelle område
Når en spiller må tage lempelse fra en fæstnet bold i det generelle område, er der situationer, hvor stedet lige bag ved hvor bolden er fæstnet, ikke er i det generelle område. Når dette forekommer, foreskriver fremgangsmåden for lempelse at spilleren finder det nærmeste sted i det generelle område, ikke nærmere hullet, fra det sted lige bag ved hvor bolden er fæstnet, og dette sted bliver referencepunktet for at danne et lempelsesområde efter Regel 16.3b. Mens dette punkt normalt er meget tæt på stedet, hvor bolden er fæstnet, kan det være et stykke væk (såsom når en bold er fæstnet lige udenfor et strafområde, og baseret på strafområdets form bliver spilleren nødt til at gå et stykke til højre eller venstre for at finde et sted i det generelle område, som ikke er nærmere hullet). Denne fremgangsmåde gælder også, når en bold er in bounds, men fæstnet lige ved siden af out of bounds, eller hvis den fæstner sig i væggen eller kanten lige over en bunker. (Ny)
UNDERSØG MERE