Formål: Regel 5 dækker, hvordan en runde skal spilles – såsom hvor og hvornår en spiller må øve sig på banen før eller under en runde, hvornår en runde starter og slutter, og hvad der sker, når spillet er afbrudt eller genoptages. Spillerne forventes at:
Starte hver runde til tiden, og
Spille uden ophold og i hurtigt tempo på hvert hul, indtil runden er færdig.
Når det er en spillers tur til at spille, anbefales det, at spilleren udfører slaget på maksimalt 40 sekunder, og som regel hurtigere end det.
5
Spille runden
5.1
Hvad runde betyder
En ”runde” er 18 eller færre huller, spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.Når en runde slutter delt, og spillet skal fortsætte, til der er en vinder:
Delt match forlænges et hul ad gangen. Dette er en fortsættelse af den samme runde, ikke en ny runde.
Omspil i slagspil. Dette er en ny runde.
En spiller er i gang med sin runde fra det tidspunkt, den starter, og indtil den slutter (se Regel 5.3), undtagen når spillet er afbrudt efter Regel 5.7a.Når en Regel henviser til handlinger foretaget ”under en runde”, omfatter det ikke, mens spillet er afbrudt efter Regel 5.7a, medmindre Reglen foreskriver andet.
5.2
Øvelse på banen før eller mellem runder
Ved anvendelsen af denne Regel gælder:
”Øve sig på banen” betyder at spille en bold eller undersøge overfladen på greenen på noget hul ved at rulle en bold eller stryge hen over overfladen, og
begrænsningerne for øvelse på banen før eller mellem runder gælder kun for spilleren, ikke spillerens caddie.
5.2a
Hulspil
En spiller må øve sig på banen før en runde eller mellem runder i en hulspilsturnering.
5.2b
Slagspil
På dagen for en slagspilsturnering :
En spiller må ikke øve sig på banen før en runde, dog må spilleren:
Øve sig i at putte eller chippe på eller nær spillerens første teested.
Øve sig på ethvert øvelsesområde.
Øve sig på eller nær greenen på det hul, der lige blev færdigspillet selv om spilleren skal spille det hul igen senere samme dag (se Regel 5.5b).
En spiller må øve sig på banen efter at have færdigspillet sin sidste runde for den dag.
Hvis en spiller udfører et slag i strid med denne Regel, får spilleren den generelle straf, som gælder spillerens første hul. Hvis spilleren udfører yderligere et slag i strid med denne Regel, er spilleren diskvalificeret.Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel I-1 (i begge spilleformer kan Komitéen indføre en lokalregel, som forbyder, begrænser eller tillader at øve sig på banen før eller mellem runder).
5.3
Starte og slutte runde
5.3a
Hvornår en runde starter
En spillers runde starter, når spilleren udfører et slag for at starte sit første hul (se Regel 6.1a).Spilleren skal starte til sin starttid (og ikke før):
Det betyder, at spilleren skal være klar til at spille til starttiden og på startstedet, som Komitéen har bestemt.
En starttid bestemt af Komitéen er et præcist tidspunkt (for eksempel vil kl. 9 betyde 9:00:00, og ikke ethvert tidspunkt indtil 9:01).
Hvis starttiden er forsinket af enhver grund (såsom vejret, langsomt spil af andre grupper eller behovet for en regelafgørelse fra en dommer), er der ingen overtrædelse af denne Regel, hvis spilleren er til stede og klar til at spille, når spillerens gruppe er i stand til at starte.Straf for overtrædelse af Regel 5.3a: Diskvalifikation,undtagen i disse tre tilfælde:
Undtagelse 1 – Spilleren ankommer til startstedet og er klar til at spille højst fem minutter forsinket: Spilleren får den generelle straf, som gælder spillerens første hul.
Undtagelse 2 – Spilleren starter højst fem minutter for tidligt: Spilleren får den generelle straf, som gælder spillerens første hul.
Undtagelse 3 – Komitéen beslutter, at usædvanlige omstændigheder forhindrede spilleren i at starte til tiden: Der er ingen overtrædelse af denne Regel og ingen straf.
5.3b
Hvornår en runde slutter
En spillers runde slutter:
I hulspil, når resultatet af matchen er afgjort efter Regel 3.2a(3) eller (4).
I slagspil, når spilleren spiller bolden i hul på det sidste hul (omfattende retning af en fejl, såsom efter Regel 6.1 eller 14.7b).
Se Reglerne 21.1e, 21.2e, 21.3e og 23.3b (hvornår en runde starter og slutter i andre former for slagspil og i Four-Ball).
5.4
Spille i grupper
5.4a
Hulspil
Under en runde skal spilleren og modstanderen spille hvert hul i samme gruppe.
5.4b
Slagspil
Under en runde skal spilleren blive i den gruppe, som var bestemt af Komitéen, medmindre Komitéen tillader en ændring enten før eller efter, det sker.Straf for overtrædelse af Regel 5.4: Diskvalifikation.
5.5
Øvelse under runden, eller mens spillet er afbrudt
5.5a
Ingen øvelsesslag, mens et hul spilles
Mens et hul spilles, må en spiller ikke udføre et øvelsesslag til nogen bold på eller uden for banen.Disse er ikke øvelsesslag:
Et øvelsessving udført uden hensigten at slå til en bold.
Slå en bold tilbage til et øvelsesområde eller til en anden spiller, når det udelukkende gøres af høflighed.
Slag udført af en spiller, som færdigspiller et hul, hvis resultat er afgjort.
5.5b
Begrænsninger for øvelsesslag efter afslutning af et hul
Efter afslutning af et hul, men før der udføres et slag for at starte et andet hul, må en spiller ikke udføre et øvelsesslag.Undtagelse – Hvor det er tilladt for spilleren at øve sig i at putte eller chippe: Spilleren må putte eller chippe på eller nær:
Greenen på det hul, som netop er færdigspillet og alle øvelsesgreens (se Regel 13.1e), og
Teestedet på næste hul.
Men sådanne øvelses-slag må ikke udføres fra en bunker, og må ikke forsinke spillet urimeligt (se Regel 5.6a).Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel I-2 (Komitéen kan indføre en lokalregel, som forbyder spillere fra at øve sig i at putte eller chippe på eller nær greenen på det hul, som netop er færdigspillet).
5.5c
Øvelse, mens spillet er afbrudt eller på anden måde stoppet
Mens spillet er afbrudt eller på anden måde stoppet efter Regel 5.7a, må en spiller ikke udføre et øvelsesslag, undtagen:
Hvor som helst på banen, som Komitéen har tilladt.
Hvis en match er afbrudt efter aftale mellem spillerne og ikke bliver genoptaget samme dag, må spillerne øve sig på banen uden begrænsninger, før matchen genoptages.Straf for overtrædelse af Regel 5.5: Den generelle straf.Hvis overtrædelsen sker mellem to huller, gælder straffen for næste hul.
5.6
Forsinke spillet urimeligt. Hurtigt spilletempo
5.6a
Forsinke spillet urimeligt.
En spiller må ikke forsinke spillet urimeligt, enten når et hul spilles eller mellem to huller.En spiller kan tillades en kort forsinkelse af bestemte grunde, såsom:
Når spilleren søger hjælp fra en dommer eller Komitéen,
Når spilleren bliver skadet eller syg, eller
Når der er en anden god grund.
Straf for overtrædelse af Regel 5.6a:
Straf for første overtrædelse: Ét strafslag.
Straf for anden overtrædelse: Den generelle straf.
Straf for tredje overtrædelse: Diskvalifikation.
Hvis spilleren forsinker spillet urimeligt mellem to huller, gælder straffen for det næste hul.Se Regel 25.6a(Anvendelsen af Regel 5.6a for handicappede spillere).
5.6b
Hurtigt spilletempo.
En runde golf skal spilles i et hurtigt tempo.Enhver spiller bør være klar over, at dennes spilletempo sandsynligvis vil påvirke, hvor lang tid det vil tage andre spillere at spille deres runde, og dette omfatter både alle i spillerens egen gruppe og alle i de følgende grupper.Spillere opfordres til at lukke hurtigere grupper igennem.(1) Anbefalinger for spilletempo Spilleren bør spille i et hurtigt tempo gennem hele runden, hvilket også omfatter tiden til at:
Forberede sig til og udføre hvert slag,
Bevæge sig fra et sted til et andet mellem slagene, og
Bevæge sig til næste teested efter at have færdigspillet hullet.
En spiller bør forberede sig forud for det næste slag og være klar til at spille, når det er spillerens tur.Når det er spillerens tur til at spille:
Anbefales det, at spilleren udfører slaget på højst 40 sekunder, efter at denne har (eller burde have) mulighed for at spille uden gene eller forstyrrelse, og
Spilleren bør normalt være i stand til at spille hurtigere end det, og opfordres til at gøre dette.
(2) Spille uden for tur for at hjælpe med spilletempo. Afhængig af spilleformen er der tidspunkter, hvor spillere må spille uden for tur for at hjælpe med spilletempoet:
I hulspil må spillerne enes om, at en af dem kan spille uden for tur for at spare tid (se Regel 6.4a Undtagelse).
I Slagspil må spillerne spille ”ready golf” på en sikker og ansvarlig måde (se Regel 6.4b(2)).
(3) Spilletempo fastsat af Komitéen. For at fremme og håndhæve hurtigt spil bør Komitéen indføre en lokalregel, som fastsætter retningslinjer for spilletempo.Disse retningslinjer kan bestemme en højeste tid for at færdigspille en runde, et hul eller serie af huller og et slag, og de kan indeholde straffe for ikke at følge retningslinjerne.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 5H(anbefalinger for indholdet af retningslinjer for spilletempo).
5.7
Afbryde spillet. Genoptage spillet
5.7a
Hvornår spillere må eller skal afbryde spillet
Under en runde må en spiller ikke stoppe spil undtagen i disse situationer:
Spil suspenderet af Komitéen. Alle spillere skal stoppe spil, hvis Komitéen suspenderer spil (se Regel 5.7b).
Afbryde spillet efter aftale i hulspil. Spillere i en hulspilsmatch må aftale at afbryde spillet af enhver årsag, undtagen hvis dette forsinker turneringen. Hvis de aftaler at afbryde spillet og en af spillerne så ønsker at genoptage spillet, er aftalen udløbet, og den anden spiller skal genoptage spillet.
Enkelt spiller stopper spil på grund af tordenvejr. En spiller må afbryde spillet, hvis spilleren med rimelighed mener, der er fare for lynnedslag, men skal underrette Komitéen så hurtigt som muligt.
At forlade banen er ikke i sig selv at stoppe spil. En spillers forsinkelse af spillet er dækket af Regel 5.6a, ikke af denne regel.Hvis en spiller afbryder spillet af nogen anden årsag, som ikke er tilladt efter denne Regel, eller undlader at underrette Komitéen, som påkrævet, er spilleren diskvalificeret.
5.7b
Hvad spillere skal gøre, hvis Komitéen afbryder spillet
Der er to måder, Komitéen kan afbryde spillet på, hver med forskellige krav til, hvornår spillere skal afbryde spillet.(1) Omgående afbrydelse (såsom når der er overhængende fare). Hvis Komitéen erklærer en omgående afbrydelse af spillet, skal en spiller afbryde spillet omgående og må ikke udføre yderligere slag, før Komitéen genoptager spillet.Komitéen bør benytte en tydelig måde at fortælle spillerne om en omgående afbrydelse.(2) Almindelig afbrydelse (såsom på grund af mørke eller uspillelig bane). Hvis Komitéen suspenderer spil af almindelige årsager, så afhænger det, der skal ske efterfølgende af, hvor hver spillegruppe er:
Mellem to huller. Hvis alle spillere i en gruppe er mellem to huller, skal de stoppe spil, og må ikke udføre yderligere slag, før Komitéen genoptager spil.
Mens et hul spilles. Hvis en af spillerne i en gruppe er startet på et hul, må spillerne vælge enten at afbryde spillet eller spille hullet færdigt.
Spillerne har ret til et øjeblik (som normalt ikke bør vare mere end to minutter) for at beslutte, om de afbryder spillet eller færdigspiller hullet.
Hvis spillerne fortsætter spil af hullet, så må de spille det færdigt eller afbryde, før det er færdigspillet.
Når spillerne har færdigspillet hullet, eller er stoppet, før det var færdigspillet, må de ikke udføre yderligere slag, før Komitéen genoptager spil efter Regel 5.7c.
Hvis spillerne ikke enes om, hvad de skal gøre:
Hulspil. Hvis modstanderen stopper spil, så skal spilleren også stoppe spil, og ingen af dem må spille igen, før Komitéen genoptager spil. Hvis spilleren ikke stopper spil, får spilleren den generelle straf(tabt hul).
Slagspil. Enhver spiller i gruppen kan vælge at stoppe spil eller fortsætte med hullet, uanset hvad de øvrige i gruppen vælger at gøre, undtagen at spilleren kun må fortsætte spil, hvis spillerens markør bliver og fører spillerens score.
Straf for overtrædelse af Regel 5.7b: Diskvalifikation.Undtagelse – Ingen straf hvis Komitéen bestemmer, at det var berettiget ikke at afbryde spillet: Der er ingen overtrædelse af denne Regel og ingen straf, hvis Komitéen beslutter, at omstændighederne berettigede spilleren til ikke at afbryde spillet, da denne ellers skulle gøre dette.Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel J-1 (anbefalede måder for Komitéen til at fortælle spillerne om en omgående og almindelige afbrydelser af spillet).
5.7c
Hvad spillere skal gøre, når spillet genoptages
(1) Hvor spillet skal genoptages. En spiller skal genoptage spillet derfra, hvor denne afbrød spillet på et hul eller, hvis mellem to huller, fra det næste teested, også selvom spillet bliver genoptaget en anden dag.Hvis en spiller genoptager spillet fra et andet sted end der, hvor spillet blev stoppet, se Reglerne 6.1b og 14.7.(2) Hvornår spillet skal genoptages. Spilleren skal være til stede på stedet, beskrevet under (1), og klar til at spille:
På det tidspunkt, Komitéen har bestemt, at spillet skal genoptages, og
Spilleren skal genoptage spillet på det tidspunkt (og ikke før).
Hvis muligheden for at genoptage spillet er forsinket af nogen årsag (såsom når det er nødvendigt, at spillere i gruppen foran skal spille først og bevæge sig videre), er der ingen overtrædelse af denne Regel, hvis spilleren er til stede og klar til at spille, når spillerens gruppe har mulighed for at genoptage spillet.Straf for overtrædelse af Regel 5.7c(2): Diskvalifikation.Undtagelser fra Diskvalifikation for at undlade at genoptage spillet til tiden: Undtagelserne 1,2 og 3 i Regel 5.3a og undtagelsen i Regel 5.7b gælder også her.
5.7d
Løfte bolden, når spillet afbrydes. Genplacere og udskifte bold, når spillet genoptages
(1) Løfte bolden, når spillet afbrydes eller før spillet genoptages. Når spillet af et hul afbrydes efter denne Regel, må spilleren markere sin bold og løfte bolden (se Regel 14.1).Enten før eller når spillet genoptages:
Når spillers bold blev løftet, da spillet blev afbrudt. Spilleren skal genplacere den oprindelige bold eller en anden bold på det oprindelige sted (som må skønnes, hvis det ikke er kendt) (se Regel 14.2).
Når spillers bold ikke blev løftet, da spillet blev afbrudt. Spilleren må spille bolden, som den ligger, eller må markere bolden, løfte bolden (se Regel 14.1) og genplacere den bold eller en anden bold på det oprindelige sted (se Regel 14.2).
I begge tilfælde:
Hvis boldens leje er ændret som følge af at løfte bolden, skal spilleren genplacere den bold eller en anden bold som foreskrevet efter Regel 14.2d.
Hvis boldens leje er ændret, efter at bolden blev løftet, og før en bold er genplaceret, så gælder Regel 14.2d ikke:
Den oprindelige bold eller en anden bold skal genplaceres på det oprindelige sted (som må skønnes, hvis det ikke er kendt) (se Regel 14.2).
Men hvis lejet eller andre forhold, der påvirker slaget, blev forværret i løbet af denne tid, gælder Regel 8.1d.
(2) Hvad man skal gøre, hvis bold og markeringsmærke bliver flyttet, mens spillet er afbrudt. Hvis spillerens bold eller markeringsmærke bliver flyttet på nogen måde, før spillet genoptages, (også af naturkræfter), skal spilleren enten:
Genplacere den oprindelige bold eller en anden bold på det oprindelige sted (som skal skønnes, hvis det er ukendt) (se Regel 14.2), eller
Placere et markeringsmærke for at markere det oprindelige sted, og derefter genplacere den oprindelige bold eller en anden bold på det sted (se Reglerne 14.1 og 14.2).
Hvis spillerens forhold, som påvirker slaget, blev forværrede, mens spillet var afbrudt, se Regel 8.1d.Straf for at spille bold fra et forkert sted i strid med Regel 5.7d: Den generelle straf ifølge Regel 14.7a.
Formål: Regel 4 dækker udstyr, spillere må bruge under en runde. Med udgangspunkt i det princip, at golf er et udfordrende spil, hvor succes bør afhæn...
Formål: Regel 6 omhandler, hvordan man spiller et hul - såsom de specifikke Regler for at starte på et hul, kravene for at bruge samme bold for et hel...
Formål: Regel 8 dækker et centralt princip for spillet: "Spil banen, som den er". Når spillerens bold ligger stille, må spilleren normalt acceptere de...
Formål: Regel 10 dækker, hvordan man forbereder sig til og udfører et slag, og omfatter råd og anden hjælp, en spiller må få fra andre (og fra sin cad...
Formål: Regel 11 dækker, hvad man skal gøre, hvis spillerens bold i bevægelse rammer en person, et dyr, udstyr eller hvad som helst andet på banen. Nå...
Formål: Regel 12 er en specifik Regel for bunkere, som er specielt forberedte områder, beregnet til at teste spillerens evne til at spille fra sandet....
Formål: Regel 13 er en specifik Regel for greens. Greens er særligt forberedte til at spille bolden langs jorden, og der er en flagstang i hullet på h...
Formål: Regel 14 dækker, hvornår og hvordan spilleren må markere en bold, der ligger stille, og løfte og rense bolden, og hvordan den skal sættes i sp...
Formål: Regel 16 dækker, hvornår og hvordan spilleren må tage lempelse uden straf ved at spille en bold fra et andet sted, såsom når der er gene fra e...
Formål: Regel 17 er en specifik Regel for strafområder, som er områder med vand eller andre områder, som Komitéen har defineret, og hvor en bold ofte ...
Formål: Regel 18 dækker lempelse fra forrige sted. Når en bold er mistet uden for et strafområde eller ender out of bounds, så brydes den krævede rækk...
Formål: Regel 19 dækker spillerens mange lempelsesmuligheder for en uspillelig bold. Dette tillader spilleren at vælge, hvilken mulighed, der skal bru...
Formål: Regel 20 dækker, hvad spillere bør gøre, hvis de har spørgsmål angående Reglerne under en runde, hvilket også omfatter procedurerne (som er fo...
Formål: Regel 21 dækker fire andre former for individuelle spil, herunder tre former for slagspil, hvor scoring er anderledes end i almindeligt slagsp...
Formål: Regel 22 dækker Foursome (spillet enten som hulspil eller slagspil), hvor to partnere konkurrerer sammen som en side ved skiftevis at udføre s...
Formål: Regel 23 dækker Four-ball (spillet enten som hulspil eller slagspil), hvor partnere konkurrerer som en side, og hvor hver spiller deres egen b...
Formål: Regel 24 dækker holdturneringer (spillet i hulspil eller slagspil), hvor flere spillere eller sider konkurrerer som et hold, og hvor resultate...
Formål med Regel: Regel 25 giver tilpasning af bestemte Regler så en spiller med et funktionshandicap får mulighed for at spille retfærdigt med spille...