Formål: Regel 21 dækker fire andre former for individuelle spil, herunder tre former for slagspil, hvor scoring er anderledes end i almindeligt slagspil: Stableford (scoring med point på hver enkelt hul); Maksimum Score (din score for hvert hul er begrænset til et maksimum); og Par/Bogey (f.eks. spil mod hullets par på hul-for-hul basis).
21
Andre former for individuelt slagspil og hulspil
21.1
Stableford
21.1a
Oversigt over Stableford
Stableford er en form for slagspil, hvor:
En spillers eller sides score for et hul er baseret på point, opnået ved at sammenligne spillerens eller sidens antal slag på hullet (omfattende både udførte slag og alle strafslag) med en fastsat score for hullet bestemt af Komitéen, og
Turneringen vindes af den spiller eller side, der fuldfører alle runder med flest point.
Reglerne for slagspil i Reglerne 1-20 gælder, som tilrettet af disse særlige Regler. Regel 21.1 er skrevet for:
Scratchturneringer, men kan tilpasses til handicapturneringer, og
Individuelt spil, men kan tilpasses til turneringer med partnere, som ændret af Regel 22 (Foursome) og 23 (Four-Ball), og for holdturneringer, som ændret af Regel 24.
21.1b
Score i Stableford
(1) Hvordan man får point. Point tildeles en spiller for hvert hul ved at sammenligne spillerens score med en fastsat score for hullet, som er par, medmindre Komitéen bestemmer en anden fastsat score:
En spiller, som ikke spiller i hul efter Golfreglerne af en eller anden grund, får nul point for hullet.For at hjælpe med spillehastigheden, opfordres spillere til at stoppe med at spille et hul, når deres score vil være nul point.Hullet er færdigspillet, når spilleren spiller i hul, vælger ikke at gøre dette, eller når spillerens score vil være nul point.(2) Føre score for hvert hul. For at imødekomme kravene i Regel 3.3b om at føre score for hvert hul på scorekortet:
Hvis hullet er færdigspillet ved at spille i hul.
Når scoren giver point. Scorekortet skal vise den faktiske score.
Når scoren giver nul point. Scorekortet skal enten ikke vise en score eller enhver score, som giver nul point.
Hvis hullet er færdigspillet uden at spille i hul. Hvis spilleren ikke spiller i hul efter Reglerne, skal scorekortet enten ikke vise en score eller enhver score, som giver nul point.
Komitéen er ansvarlig for at tælle, hvor mange point spilleren får på hvert hul, og - i en handicapturnering - for at anvende de tildelte slag til scoren for hvert hul, før udregningen af antal point.Se procedurer for Komitéen,Afsnit 5A(5)(Turneringsbetingelserne må tilskynde, men ikke kræve, at spillere påfører point for hvert hul på scorekortet).
Figur 21.1b: SCORING I SCRATCH STABLEFORD
21.1c
Straffe i Stableford
Alle straffe, som gælder i slagspil, gælder også i Stableford, bortset fra, at en spiller, som overtræder nogle af disse fem Regler ikke diskvalificeres, men får nul point for hullet, hvor overtrædelsen foregik:
Undladelse af at rette fejl, når der er spillet uden for teestedet ved start på et hul (se Regel 6.1b(2)),
Undladelse af at rette fejl, når der er spillet en forkert bold (se Regel 6.3c),
Undladelse af at rette fejl, når der er spillet fra et forkert sted, når det er en alvorlig overtrædelse (se Regel 14.7b), eller
Undlader at rette fejl, når et slag er udført i forkert rækkefølge (se Regel 22.3).
Hvis spilleren overtræder nogen anden Regel, hvor straffen er diskvalifikation, er spilleren diskvalificeret.Efter at have medregnet ethvert strafslag, kan spillerens Stableford score for et hul ikke være lavere end nul point.
21.1d
Undtagelse fra Regel 11.2 i Stableford
Regel 11.2 gælder ikke i denne situation:Hvis en spillers bold, der bevæger sig, skal spilles i hul for at få ét point, og nogen person bevidst fører den ud af retning eller stopper bolden på et tidspunkt, hvor der ikke er nogen rimelig mulighed for, at den kan gå i hul, er der ingen straf til den person, og spilleren får nul point for hullet.
21.1e
Hvornår en runde slutter i Stableford
En spillers runde slutter, når spilleren:
Spiller i hul på sit sidste hul (omfatter rettelse af en fejl, såsom efter Regel 6.1 eller 14.7b), eller
Vælger ikke at spille i hul på det sidste hul eller ikke længere kan få mere end nul point på hullet.
21.2
Maksimum score
21.2a
Oversigt over Maksimum score
Maksimum Score er en form for slagspil, hvor en spillers eller sides score for et hul er begrænset til et maksimalt antal slag fastsat af Komitéen, såsom to gange par, et fast antal eller en netto dobbelt bogey.Reglerne for slagspil i Reglerne 1-20 gælder, som tilrettet af disse særlige Regler. Regel 21.2 er skrevet for:
Scratchturneringer, men kan også tilpasses til handicapturneringer, og
Individuelt spil, men kan tilpasses til turneringer med partnere, som ændret af Reglerne 22 (Foursome) og 23 (Four-Ball), og for holdturneringer, som ændret af Regel 24.
21.2b
Score i Maksimum Score
(1) Spillers score på hullet. En spillers score for et hul er baseret på spillerens antal slag (omfattende både udførte slag og strafslag), undtagen at spilleren højst får den maksimale score, selvom den faktiske score er højere end den maksimale.En spiller, som ikke spiller i hul efter Reglerne af en eller anden grund, får den maksimale score for hullet.For at hjælpe med spillehastigheden, opfordres spillere til at stoppe med at spille et hul, når deres score har nået maksimum.Hullet er færdigspillet, når spilleren spiller i hul, vælger ikke at gøre dette, eller når spillerens score har nået maksimum.(2) Føre score for hvert hul. For at imødekomme kravene i Regel 3.3b om at føre score for hvert hul på scorekortet:
Hvis hullet er færdigspillet ved at spille i hul.
Hvis scoren er lavere end maksimum. Scorekortet skal vise den faktiske score.
Hvis scoren er den samme eller højere end maksimum. Scorekortet skal enten ikke vise en score eller enhver score, som er den samme som eller højere end maksimum.
Hvis hullet er færdigspillet uden at spille i hul. Hvis spilleren ikke spiller i hul efter Reglerne, skal scorekortet enten ikke vise en score eller enhver score, som er den samme som eller højere end maksimum.
Komitéen er ansvarlig for at justere spillerens score til maksimum for hvert hul, hvor scorekortet enten ikke viser en score eller en score højere end maksimum, og - i en handicapturnering - for at anvende de tildelte slag.
21.2c
Straffe i Maksimum Score
Alle straffe, som gælder i slagspil, gælder for Maksimum Score, undtagen at en spiller, som overtræder nogen af disse fem Regler, ikke er diskvalificeret, men får den maksimale score for hullet, hvor overtrædelsen foregik:
Undladelse af at rette fejl, når der er spillet uden for teestedet ved start på et hul (se Regel 6.1b(2)),
Undladelse af at rette fejl, når der er spillet en forkert bold (se Regel 6.3c),
Undladelse af at rette fejl, når der er spillet fra et forkert sted når det er en alvorlig overtrædelse (se Regel 14.7b), eller
Undlader at rette fejl, når et slag er udført i forkert rækkefølge (se Regel 22.3).
Hvis spilleren overtræder nogen anden Regel, hvor straffen er diskvalifikation, er spilleren diskvalificeret.Efter at have tilføjet ethvert strafslag, kan en spillers score for et hul ikke være højere end maksimum, som fastsat af Komitéen.
21.2d
Undtagelse til Regel 11.2 i Maksimum Score
Regel 11.2 gælder ikke i denne situation:Hvis en spillers bold, der bevæger sig, skal spilles i hul for at score et slag mindre end maksimal score for hullet, og nogen person bevidst fører den ud af retning eller stopper bolden på et tidspunkt, hvor der ikke er nogen rimelig mulighed for, at den kan gå i hul, er der ingen straf til den person, og spilleren får den maksimale score for hullet.
21.2e
Hvornår en runde slutter i Maksimum Score
En spillers runde slutter, når spilleren:
Spiller i hul på sit sidste hul (omfatter rettelse af en fejl, såsom efter Regel 6.1 eller 14.7b), eller
Vælger ikke at spille i hul på sidste hul, eller allerede vil få den maksimale score på hullet.
21.3
Par/Bogey
21.3a
Oversigt over Par/Bogey
Par/Bogey er en form for slagspil, hvor man scorer som i hulspil, hvor:
En spiller eller side vinder eller taber et hul ved at færdiggøre hullet i færre slag eller flere slag end en af Komitéen fastsat score for hullet, og
Turneringen vindes af den spiller eller side med det højeste antal vundne huller versus tabte huller (dvs. summen af vundne huller minus summen af tabte huller).
Reglerne for slagspil i Reglerne 1-20 gælder, som tilrettet af disse særlige Regler. Regel 21.3 er skrevet for:
Scratchturneringer, men kan også tilpasses til handicapturneringer, og
Individuelt spil, men kan tilpasses til turneringer med partnere, som ændret af Reglerne 22 (Foursome) og 23 (Four-Ball), og for holdturneringer, som ændret af Regel 24.
21.3b
Score i Par/Bogey
(1) Hvordan huller vindes eller tabes. Man scorer som i hulspil, hvor huller vindes eller tabes ved at sammenligne spillerens antal slag (omfattende udførte slag og strafslag) med en af Komitéen fastsat score (oftest par eller bogey):
Hvis spillerens score er lavere end den fastsatte score, vinder spilleren hullet.
Hvis spillerens score er den samme som den fastsatte score, deles hullet (også kaldet halveres).
Hvis spillerens score er højere end den fastsatte score, eller ikke noterer en score, taber spilleren hullet.
En spiller, som ikke spiller i hul efter Reglerne af en eller anden grund, taber hullet.For at hjælpe med spillehastigheden, opfordres spillere til at stoppe med at spille et hul, når deres score er højere end den fastsatte score (da de har tabt hullet).Hullet er færdigspillet, når spilleren spiller i hul, vælger ikke at gøre dette, eller når spillerens score er højere end den fastsatte score.(2) Føre score for hvert hul. For at imødekomme kravene i Regel 3.3b om at føre score for hvert hul på scorekortet:
Hvis hullet er færdigspillet ved at spille i hul:
Hvis scoren betyder, at hullet er vundet eller delt. Scorekortet skal vise den faktiske score.
Hvis scoren betyder, at hullet er tabt. Scorekortet skal enten ikke vise en score eller enhver score, som betyder, at hullet er tabt.
Hvis hullet er færdigspillet uden at spille i hul. Hvis spilleren ikke spiller i hul efter Reglerne, skal scorekortet enten ikke vise en score eller enhver score, som betyder, at hullet er tabt.
Komitéen er ansvarlig for at afgøre, om spilleren vandt, tabte eller delte hvert hul, og - i en handicapturnering - for at anvende de tildelte slag til scoren for hvert hul, før hullets resultat afgøres.Undtagelse - Ingen straf, hvis det ikke betyder noget for resultatet af hullet: Hvis spilleren afleverer et scorekort med en score for et hul, som er lavere end den faktiske score, men dette ikke har betydning for, om hullet er vundet, tabt eller delt, er der ingen straf efter Regel 3.3b.Se procedurer for Komitéen,Afsnit 5A(5)(Turneringsbetingelserne må tilskynde, men ikke kræve, at spillere påfører resultatet for hullet på scorekortet).
21.3c
Straffe i Par/Bogey
Alle straffe, som gælder i slagspil, gælder i Par/Bogey, undtagen at en spiller, som overtræder nogen af disse fem Regler, ikke er diskvalificeret, men taber hullet, hvor overtrædelsen foregik:
Undladelse af at rette fejl, når der er spillet uden for teestedet ved start på et hul (se Regel 6.1b(2)),
Undladelse af at rette fejl, når der er spillet en forkert bold (se Regel 6.3c),
Undladelse af at rette fejl, når der er spillet fra et forkert sted, når det er en alvorlig overtrædelse (se Regel 14.7b), eller
Undlader at rette fejl, når et slag er udført i forkert rækkefølge (se Regel 22.3).
Hvis spilleren overtræder nogen anden Regel, hvor straffen er diskvalifikation, er spilleren diskvalificeret.Efter at have tilføjet ethvert strafslag, kan en spillers højst tabe hullet.
21.3d
Undtagelse fra Regel 11.2 i Par/Bogey
Regel 11.2 gælder ikke i denne situation:Hvis en spillers bold, der bevæger sig, skal spilles i hul for at dele hullet, og nogen person bevidst fører den ud af retning eller stopper bolden på et tidspunkt, hvor der ikke er nogen rimelig mulighed for, at den kan gå i hul, er der ingen straf til den person, og spilleren taber hullet.
21.3e
Hvornår en runde slutter i Par/Bogey
En spillers runde slutter, når spilleren:
Spiller i hul på sit sidste hul (omfatter rettelse af en fejl, såsom efter Regel 6.1 eller 14.7b), eller
Vælger ikke at spille i hul på sidste hul, eller har allerede tabt hullet.
21.4
Three-ball hulspil
21.4a
Oversigt over Three-Ball hulspil
Three-Ballhulspil er en form for hulspil, hvor:
Hver af de tre spillere spiller en individuel match mod de andre to spillere på samme tid, og
Hver deltager spiller én bold, der bliver brugt i begge spillerens matcher.
Reglerne for hulspil i Reglerne 1-20 gælder for alle tre individuelle matcher, undtagen at disse særlige Regler gælder i to situationer, hvor anvendelse af Reglerne i én match kunne være i modstrid med at anvende dem i en anden match.
21.4b
Spille uden for tur
Hvis en deltager spiller uden for tur i nogen match, må modstanderen, som skulle have spillet først, annullere slaget efter Regel 6.4a(2).Hvis spilleren spillede uden for tur i begge matcher, må hver modstander vælge at annullere slaget i sin match mod spilleren.Hvis en spillers slag kun bliver annulleret i den ene match:
Skal spilleren fortsætte med at spille med den oprindelige bold i den anden match.
Dette betyder, at spilleren skal spille hullet færdig med en separat bold i hver match.
21.4c
Bold eller markeringsmærke løftet af en modstander
Hvis en modstander får ét strafslag for at løfte en spillers bold eller markeringsmærke, eller forårsager, at bolden eller markeringsmærket flytter sig efter Regel 9.5b eller 9.7b, gælder straffen kun i matchen mod den spiller.Modstanderen får ingen straf i sin match mod den anden spiller.
21.5
Andre former for spil
Selvom kun bestemte former for spil er dækket af Reglerne 3, 21, 22 og 23, spilles golf også i mange andre former, f.eks. scramble og greensome.Reglerne kan tilpasses, så de dækker i disse andre former for spil.Se procedurer for Komitéen,Afsnit 9(anbefalede måder at tilpasse Golfreglerne til andre almindelige former for spil).
Formål: Regel 4 dækker udstyr, spillere må bruge under en runde. Med udgangspunkt i det princip, at golf er et udfordrende spil, hvor succes bør afhæn...
Formål: Regel 5 dækker, hvordan en runde skal spilles – såsom hvor og hvornår en spiller må øve sig på banen før eller under en runde, hvornår en rund...
Formål: Regel 6 omhandler, hvordan man spiller et hul - såsom de specifikke Regler for at starte på et hul, kravene for at bruge samme bold for et hel...
Formål: Regel 8 dækker et centralt princip for spillet: "Spil banen, som den er". Når spillerens bold ligger stille, må spilleren normalt acceptere de...
Formål: Regel 10 dækker, hvordan man forbereder sig til og udfører et slag, og omfatter råd og anden hjælp, en spiller må få fra andre (og fra sin cad...
Formål: Regel 11 dækker, hvad man skal gøre, hvis spillerens bold i bevægelse rammer en person, et dyr, udstyr eller hvad som helst andet på banen. Nå...
Formål: Regel 12 er en specifik Regel for bunkere, som er specielt forberedte områder, beregnet til at teste spillerens evne til at spille fra sandet....
Formål: Regel 13 er en specifik Regel for greens. Greens er særligt forberedte til at spille bolden langs jorden, og der er en flagstang i hullet på h...
Formål: Regel 14 dækker, hvornår og hvordan spilleren må markere en bold, der ligger stille, og løfte og rense bolden, og hvordan den skal sættes i sp...
Formål: Regel 16 dækker, hvornår og hvordan spilleren må tage lempelse uden straf ved at spille en bold fra et andet sted, såsom når der er gene fra e...
Formål: Regel 17 er en specifik Regel for strafområder, som er områder med vand eller andre områder, som Komitéen har defineret, og hvor en bold ofte ...
Formål: Regel 18 dækker lempelse fra forrige sted. Når en bold er mistet uden for et strafområde eller ender out of bounds, så brydes den krævede rækk...
Formål: Regel 19 dækker spillerens mange lempelsesmuligheder for en uspillelig bold. Dette tillader spilleren at vælge, hvilken mulighed, der skal bru...
Formål: Regel 20 dækker, hvad spillere bør gøre, hvis de har spørgsmål angående Reglerne under en runde, hvilket også omfatter procedurerne (som er fo...
Formål: Regel 22 dækker Foursome (spillet enten som hulspil eller slagspil), hvor to partnere konkurrerer sammen som en side ved skiftevis at udføre s...
Formål: Regel 23 dækker Four-ball (spillet enten som hulspil eller slagspil), hvor partnere konkurrerer som en side, og hvor hver spiller deres egen b...
Formål: Regel 24 dækker holdturneringer (spillet i hulspil eller slagspil), hvor flere spillere eller sider konkurrerer som et hold, og hvor resultate...
Formål med Regel: Regel 25 giver tilpasning af bestemte Regler så en spiller med et funktionshandicap får mulighed for at spille retfærdigt med spille...